Indsatsen består af tre digitale værktøjer som ledere og virksomheder kan bruge til at sætte lederes trivsel på dagsordenen. Derudover består indsatsen af baggrundsviden om betydningen af lederes trivsel for virksomhedens resultater, medarbejderes trivsel og den attraktive arbejdsplads.
De tre værktøjer kan anvendes enkeltvist eller samlet og baserer sig på en undersøgelse og gennemgang af international og nordisk forskning i lederes trivsel gennemført af projektleder Jan Heiberg Johansen og Stine Rasmussen fra Aalborg Universitet.
Indsatsen afsluttes i maj 2025 med en konference, hvor erfaringer og resultater fra projektet bliver formidlet. Derudover vil der være en række formidlingsindsatser for virksomheder og ledere i løbet af efteråret.
Bag projektet står organisationerne F&P Arbejdsgiver, Ledernes Hovedorganisation, Djøf, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Håndværk, Dansk HR, Erhvervshus Sjælland, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Business Lolland-Falster.
Indsatsen er finansieret af Velliv Foreningen og kan besøges på www.lederestrivsel.dk.