Til at understøtte forsikringsselskabernes indsamling af informationer indenfor bæredygtighed, lancerer F&P Brancheløsninger nu et fælles system og spørgeramme til alle skadeværksteder i Danmark. Løsningen er udviklet i tæt samarbejde med autobranchen.
Initiativet udspringer af et stigende ønske om forståelse af bæredygtighedsrelaterede emner (ofte forkortet under betegnelsen ESG - Environmental, Social og Governance) for branchen, og målet er at sikre ensartet og effektiv dataindsamling på tværs af branchen.
Repræsentanter fra autobranchen og forsikringsbranchen har sammen drøftet mulighederne for en fælles løsning på håndtering af den stigende efterspørgsel på bæredygtigheds information fra forsikringsselskaberne, der sker som følge af den strammede lovgivning og dertilhørende dokumentationskrav på området.
I den forbindelse blev det foreslået, at F&P Brancheløsninger skulle stå for udviklingen af den tekniske løsning, at forsikringsselskaber skulle bidrage med det faglige indhold, og at det færdige værktøj skulle gøres tilgængelig for alle skadesværksteder direkte i Autotaks.
Løsningen er en selvstændig løsning, der tilgås direkte fra Autotaks.
Med indsats fra Tryg, Alm. Brand, LB Forsikring og Taksatorringen er løsningen nu klar, og værksteder er inviteret til at gå i gang med det samme.
Løsningen har følgende tilsluttede selskaber: Tryg Forsikring, Alm Brand Forsikring, GF Forsikring, LB Forsikring, Alka Forsikring, TJM Forsikring, FDM Forsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring og Codan Forsikring.
De tilsluttede selskaber behandlede i 2024 cirka 60% af alle skadesrapporter. Hermed dækker løsningen allerede størstedelen af forsikringsbranchen, og gør det muligt for værkstederne at reducere deres besvarelsesbyrde ved at benytte denne selvevaluerende spørgeramme.
Udviklet i samarbejde – testet af værksteder
Autobranchens organisationer har været tæt orienteret af F&P Brancheløsninger, løbende under udviklingen. Flere værksteder har desuden allerede testet løsningen, samt bidraget med vigtig input undervejs.
Ud fra tilbagemeldinger fra både autobrancheforeninger og værksteder har F&P Brancheløsninger og de deltagende forsikringsselskaber arbejdet målrettet på at gøre spørgerammen:
• Overskuelig og kortfattet – også for mindre virksomheder
• Let at anvende – intet ekstra login eller særskilt system
• Fælles format – gør det muligt at besvare ESG-spørgsmål på samme måde på tværs af selskaber og andre interesserede
Der er bred opbakning til løsningen fra autobranchens organisationer, fordi den gør det muligt at få et samlet overblik over branchens indsats. Det handler ikke kun om rapportering, men om at skabe fælles indsigt, som både værksteder og forsikringsselskaber kan bruge som udgangspunkt for næste skridt. Sammen lægger vi fundamentet for en fælles standard for begge branchers samarbejde om ESG.
Hvorfor udfylde ESG-spørgerammen?
Med stigende krav til dokumentation og rapportering bliver ESG-data stadig vigtigere – både for værksteder og forsikringsselskaber. Ved at udfylde spørgerammen får værkstederne et bedre overblik over egne indsatser og mulighed for at følge udviklingen over tid.
Det kan styrke indsatserne, skabe værdi i dialogen med kunder og samarbejdspartnere – og samtidig bidrage til en fælles forståelse af branchens arbejde med bæredygtighed.
Spørgerammen er udviklet med fokus på enkelhed og relevans, og den justeres løbende i samarbejde med branchen, så den giver mest mulig værdi.
Hvornår og hvordan?
• Frist for udfyldelse: 31. december 2025. (for året 2024)
• Hvor: Spørgeskemaet findes direkte i Autotaks (log ind på www.Forsi.dk)
• Support: Der er hjælp og vejledning integreret i selve spørgeskemaet. Ligeledes er teknisk support også integreret i Autotaks supportsystem under ”ESG”
