1 ud af 4 pensionskroner er investeret i USA

Udfaldet af det amerikanske valg kan have stor indflydelse på danskernes pensionsopsparinger. USA er klart pensionsselskabernes største investeringsland uden for Danmark – hver fjerde pensionskrone er placeret i landet, viser ny analyse fra branchen.

Publiceret 05.11.2024

Danske pensionsinvesteringer i USA har overhalet Europa og ligger nu på 1.167 mia. kr. - mod 855 mia. kr. placeret i EU ekskl. Danmark. Kampen om Det Hvide Hus har stor og direkte betydning for danskernes økonomi.

- De danske pensionsselskabers interesse for investeringer i USA er steget støt over det seneste årti. Og med Joe Bidens vedtagelse af ’Inflation Reduction Act’, som satte yderligere skub i særligt investeringer i vindmøller, sol, brint og infrastruktur, er der kommet yderligere fart på, fortæller Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P – Forsikring og Pension.

Analysen viser også, at beskæftigelsen og BNP generelt er vokset mere i USA end i Europa siden 2010, og de amerikanske investeringer har givet gode afkast, hvilket er afgørende for investorernes interesse for det amerikanske marked.

quote

De danske pensionsselskabers interesse for investeringer i USA er steget støt over det seneste årti.

- Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P

- Selv om det amerikanske marked var hårdt ramt under corona, var USA hurtigere til at rejse sig efterfølgende end det europæiske marked. USA er pt. verdens vækstlokomotiv og tiltrækker investeringer fra hele verden.  Der har været et benhårdt fokus på at tiltrække ikke mindst grønne energi-investeringer. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan rammerne for investeringer ser ud efter valget i november, siger Kent Damsgaard.

De republikansk kandidat Donald Trump har flere gange har lovet sine  vælgere at afskaffe ’Inflation Reduction Act’, men de amerikanske investorer virker til at have taget det grønne initiativ til sig.

- Det er klart, at vi som branche følger meget nøje med i de signaler, der kommer fra de to præsidentkandidater for rammerne i USA. Men tallene viser også, hvor vigtigt det er at få styrket europæisk konkurrencekraft og vækst igen, siger Kent Damsgaard.

PDF ikon
Analyse

Læs analysen bag tallene her

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Kent Damsgaard

Vil du vide mere?

Kent Damsgaard

Adm. direktør