Ankenævnet for Forsikring fylder 50

Danmarks første finansielle klagenævn blev i dag for 50 år siden stiftet af forsikringsbranchen og Forbrugerrådet. Formålet var at give forbrugerne nem og billig klageadgang samt hurtig afklaring – og det lykkedes.

Publiceret 01.09.2025

Har man anmeldt en skade til sit forsikringsselskab, men ender med at blive skuffet over afgørelsen, kan man klage til Ankenævnet for Forsikring og få sin sag behandlet dér nemt og hurtigt.

Sådan har det været siden 1. september 1975, hvor nævnet blev stiftet af forsikringsbranchen og Forbrugerrådet, der nu hedder Forbrugerrådet Tænk.

- Forbrugerne har i nu 50 år haft nem og billig adgang til at klage over forsikringsselskabernes afgørelser i skadesager, og det har højnet forbrugernes sikkerhed. For et lille beløb har man mulighed for at få prøvet sin sag hos en lands- eller højesteretsdommer og få en hurtig afgørelse. Det er på europæisk plan ret enestående, siger Kim Sparlund, direktør for Ankenævnet for Forsikring.

- Ankenævnet har givet forbrugerne gode muligheder for at få løst tvister med deres forsikringsselskab, når de oplever at blive uretfærdigt behandlet – både hurtigt, billigt og uvildigt med en dommer for bordenden. Samtidig kan forbrugerne drage stor fordel af nævnets offentlige klagestatistikker, der giver selskaberne incitamenter til at efterstræbe god og retfærdig kundebehandling for ikke at skille sig ud med en dårlig placering, siger Winni Grosbøll, direktør, Forbrugerrådet Tænk.

quote

Ankenævnet er over årene blevet en klageinstans, som forbrugerne er klar over findes

- Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P

Antallet af klager har over årene været svingende, men har siden 2015 bevæget sig mellem 1400 og 1900 klager, hvoraf cirka 75-80 procent afgøres i forsikringsselskabernes favør.

- Ankenævnet er over årene blevet en klageinstans, som forbrugerne er klar over findes, og som lægger afgørelserne ud offentligt og transparent. Det er selvfølgelig til gavn for forbrugerne, men det er også til gavn for branchen, der kan bruge afgørelserne som rettesnor, når selskaberne behandler skadesager. Og det er en hjælp for landets domstole, der aflastes for langt de fleste tvister mellem forsikringsselskaber og kunder, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.

Afgørelser i Ankenævnet for Forsikring træffes af en repræsentant fra Forbrugerrådet Tænk, en repræsentant fra F&P samt en lands- eller højesteretsdommer og afgøres i langt de fleste tilfælde i enighed. Er sagen principiel eller særlig kompleks, deltager to repræsentant fra henholdsvis Forbrugerrådet Tænk og fra F&P i sagens behandling. Nævnet finansieres alene af forsikringsbranchen, og var Danmarks første private klagenævn.

Eksternt link ikon
Ankenævnet for Forsikring

Læs mere om nævnet og statistikker her

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Kent Damsgaard

Vil du vide mere?

Kent Damsgaard

Adm. direktør