Danskerne holder fast i deres forsikring trods inflationen – men de tjekker prisen

Selv om inflationen presser husholdningsbudgettet, sparer danskerne ikke deres forsikring væk

Publiceret 17.07.2023

Selv om inflationen presser husholdningsbudgettet, sparer danskerne ikke deres forsikring væk. Men de tjekker, hvor de kan få den bedste dækning for pengene. Det er positivt, for det gavner konkurrencen, lyder det fra F&P – brancheforeningen for forsikring og pension.

Trods høj inflation, hvor mange familier må prioritere i husholdningsbudgettet, så er 94 pct. af danskerne fortsat dækket af en indboforsikring. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for F&P.

- Undersøgelsen viser, at langt de fleste danskerne ser forsikring som økonomisk tryghed og ro i maven, og det vælger de at prioritere selv i en presset situation. Det er meget positivt, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P.

Svarene i undersøgelsen viser, at danskerne generelt er tilfredse med deres forsikringer: Færre end én ud af ti gange skifter kunder forsikringsselskab på grund af utilfredshed. Men det betyder langt fra, at de er ligeglade eller uinteresserede. To ud af tre danskere har indenfor de seneste to år tjekket, om de har de rigtige forsikringer, og 20 procent har skiftet forsikringsselskab.

- Danskerne ved, at det er vigtigt at have en forsikring, men de ved også, at det er vigtigt at have den rigtige dækning til den rigtige pris. Pris og dækning er som regel afgørende for, om danskerne skifter forsikringsselskab, og det er med til at lægge et sundt konkurrencepres på forsikringsbranchen, siger Pia Holm Steffensen, og fortsætter:


- Når konkurrencen virker, kan forbrugerne stemme med fødderne. Er selskaberne ikke konkurrencedygtige, kan kunderne simpelthen vælge dem fra og købe forsikringer hos konkurrenten. Så tallene er en vigtig indikator på, at vi har et velfungerende forsikringsmarked i Danmark.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right