Nyhed

Der er ikke kommet flere selvpensionerede de seneste to år

Danskernes voksende pensionsformuer er blevet kædet sammen med flere selvpensionerede. Men mekanismen bag stigningen i antal selvpensionerede viser sig at have været en hel anden, dokumenterer nye tal fra F&P

Publiceret 09.01.2025

Der har fra flere sider været fremsat bekymring for, om den stigende pensionsalder og det veludbyggede pensionssystem ville få flere danskere til selv at bestemme deres pensionsalder og forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen for egne pensionspenge. Men en ny opgørelse fra F&P viser, at der ikke er kommet flere selvpensionerede de seneste to år.

quote

I det hele taget er diskussionen om selvpensionering blæst ud af proportioner

- Jan V. Hansen, F&P

 

 - Bekymringerne for, at flere og flere vil lade sig selvpensionere, har vist sig at være grundløse. De selvpensionerede udgør blot 2 pct. af alle i alderen 60-66 år, og det har ligget stabilt de seneste to år. Den primære grund til, at antallet af selvpensionerede steg frem til 2022, er den samtidige forhøjelse af folkepensionsalder fra 65 år til 67 år, siger Jan V. Hansen, pensionsdirektør i F&P.

Forhøjelsen af folkepensionsalderen betød, at perioden, hvor man kan være selvpensioneret, er blevet forlænget. Men fra 2022 og frem til i dag, hvor folkepensionsalderen er 67 år, er der ikke sket en yderligere stigning, 

 - I det hele taget er diskussionen om selvpensionering blæst ud af proportioner. Vi har de seneste år oplevet, at der er en stor stigning af danskere, der vælger at arbejde længere end den officielle pensionsalder. Og det endda ofte danskere, som har betydelige pensionsopsparing, som de kunne trække sig tilbage og leve for, siger pensionsdirektøren.  

 - Faktisk kan vi se, at der er 6 gange flere i arbejde efter folkepensionsalderen, end der er selvpensionerede under folkepensionsalderen, siger Jan V. Hansen.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Jan V. Hansen

Vil du vide mere?

Jan V. Hansen

Direktør for Pension