Publiceret 08.12.2016
Tag din pension med i lommen. For nu kan du tjekke al din pension på mobilen.
PensionsInfo.dk tilpasset mobilen er et helt unikt produkt på verdensplan, som både banker og pensionsselskaber i Danmark står bag. Man kan både se, hvad man har ret til i folkepension og fra ATP. Folk kan også se, hvor mange arbejdsmarkedspensioner og bankpensioner de har og i hvilke selskaber. De kan se, hvor meget de har sparet sammen, og hvordan de er forsikret gennem deres arbejdsmarkedspension.
Nu kan du på mobilen se, om du må leve af øllebrød eller østers, når du går på pension. For fra i dag er PensionsInfo.dk blevet mobil, oplyser Forsikring & Pension.
På mobilen kan du nu tjekke, hvor meget du har sparet sammen til alderdommen, og hvor meget du vil få udbetalt alt efter, hvornår du vælger at gå på pension.
På mobilen kan du nu tjekke, hvor meget du har sparet sammen til alderdommen, og hvor meget du vil få udbetalt alt efter, hvornår du vælger at gå på pension.
Du kan også på mobilen se, hvor meget din familie vil få fra din livsforsikring, hvis du dør, før du er 65 år. Du kan se, hvor meget du får om måneden fra din forsikring, hvis du bliver for syg til at arbejde.
- Det har aldrig været nemmere for danskerne at tjekke deres pensionsordninger, end det er nu. Nu kan du på farten følge med i, fx hvor meget din pensionsopsparing er vokset det seneste år, siger Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension, som er sekretariatet bag PensionsInfo.dk.
PensionsInfo.dk tilpasset mobilen er et helt unikt produkt på verdensplan, som både banker og pensionsselskaber i Danmark står bag. Man kan både se, hvad man har ret til i folkepension og fra ATP. Folk kan også se, hvor mange arbejdsmarkedspensioner og bankpensioner de har og i hvilke selskaber. De kan se, hvor meget de har sparet sammen, og hvordan de er forsikret gennem deres arbejdsmarkedspension.
- Det giver en helt unik forbrugeroplevelse, og det er faktisk aldrig set før ved andre finansielle produkter hverken herhjemme eller i udlandet, siger Anne Seiersen.
Hun håber, at folk vil bruge mobilen til at tjekke deres pensionsforhold i hvert fald hver gang deres liv ændrer sig. Det er, når du bliver skilt, gift, flytter hjemmefra, børnene flytter hjemmefra, du flytter sammen med en person, en partner dør eller du køber hus.
- Ellers risikerer man eksempelvis, at de forkerte får livsforsikringen, at man ikke har råd til at blive boende i sit hus, hvis den ene part mister evnen til at arbejde, eller at man betaler for meget for sine forsikringer i sin pensionsordning, fordi børnene er flyttet hjemmefra, siger Anne Seiersen.