Nyhed

Flere elbiler betyder højere krav til brandsikkerhed i p-kældre

Der sælges stadig flere elbiler i Danmark, men elbilernes batterier og ladestandere kan udgøre en sjælden men potent brandfare. Derfor stiller F&P, forsikrings- og pensionsbranchen, nu forslag om at øge brandsikkerheden i p-kældre.

Relateret til: Forsikringspolitik
Publiceret 10.10.2023

Salget af elbiler kender kun én vej: Op. I 2022 blev der solgt 30.000 nye elbiler og 26.000 plug-in hybridbiler, og det tal ventes at stige frem mod 2035, hvor næsten 100 procent af solgte, nye biler vil være grønne.

Men elbilernes batterier og ladestandere udfordrer brandsikkerheden i landets p-huse, mener F&P, forsikrings- og pensionsbranchen, der nu slår til lyd for at skærpe brandkravene.

quote

Elbiler brænder sjældent – men når de brænder, er det voldsomt og næsten umuligt at slukke.

- Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P

- Forsikringsbranchen ønsker selvfølgelig at fremme den grønne omstilling og ønsker også flere elbiler på de danske veje. Men samtidig arbejder vi for en tryg hverdag for vores kunder. Derfor foreslår vi, at der bliver sat fokus på krav til at skrue op for brandsikring af alle nye p-huse, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.

F&P foreslår blandt andet, at alle nybyggede p-huse skal have installeret sprinkleranlæg. Og så bør der være et skarpt fokus på de ladestandere, der vinder stadig mere indpas i p-husene. En tydelig skiltning til hovedafbryder af strømforsyningen og en effektiv beskyttelse af ladestandere og kabler er blandt forslagene fra F&P.

- Elbiler brænder sjældent – men når de brænder, er det voldsomt og næsten umuligt at slukke. Derfor er det helt nødvendigt at bygherre tager nye og skrappere hensyn til, hvordan et p-hus bygges, så det bliver brandsikkert og trygt for de mennesker, der bruger det, siger Pia Holm Steffensen.

F&P foreslår endvidere, at p-båse i nye p-huse gøres bredere, så spredning af en eventuel brand mindskes, og at der installeres alarmeringssystem for kulilte.

Dokument ikon
Politisk udspil

Forebyggelse af brand i parkeringshuse

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Pia Holm Steffensen

Vil du vide mere?

Kontakt vores ekspert

Pia Holm Steffensen

Underdirektør