- Vi tager aktivt del i indsatsen mod hvidvask, og vores selskaber bruger rigtig mange ressourcer på det. Men Finanstilsynets hvidvaskkontrol er simpelthen kommet ud af proportioner. Risikoen for hvidvask er stærkt begrænset – og alligevel mødes pensionsselskaberne med stadigt flere krav, der virker helt ude af proportioner med risikoen. Det er meget svært at se, hvordan de nye stramninger bidrager til vores kamp mod hvidvask. Men byrderne ved dem er åbenlyse, siger underdirektør Torben Weiss Garne.
Han understreger, at pensionssystemet er opbygget på en måde, hvor risikoen for hvidvask er minimal.
- Det er svært at forestille sig, hvilken arbejdsgiver eller arbejdstager, som vil få den ide at hvidvaske penge ved at indbetale 15-16 procenten af lønnen hvert år til en pensionsordning, der først kommer til udbetaling, når man bliver pensionist. Dertil kommer, at pengene beskattes ved udbetalingen, opgives til skat på grund af fradragsretten og indbetales via en bank, der også skal indberette mistænkelige transaktioner, siger underdirektøren.
Det understøttes af SØIK's risikovurdering fra 2018 på hvidvaskområdet. Heraf fremgår at ”Herudover skal det bemærkes, at forsikrings- og pensionsområdet blev fremhævet som værende sårbart over for misbrug til hvidvask. Den efterfølgende risikovurdering af området har dog vist, at med de nuværende kontrolforanstaltninger og love omkring udbetaling af pensions- og forsikringsmidler synes det meget lidt sandsynligt, at hvidvask skulle kunne forekomme. Dette område er derfor udeladt fra risikovurderingens analyse.”.
- På den baggrund er det ærligt talt svært at forstå, at Finanstilsynet nu har strammet kravene til pensionsselskabernes indberetninger yderligere til åbenlys skade for både selskaberne og deres kunder. De nye krav er hverken proportionale eller risikobaserede, som tilsynets egen strategi ellers tilsiger, siger Torben Weiss Garne.
Et eksempel er de begunstigede i en pensionsordning. En begunstiget er den person eller måske fond, der modtager et beløb, hvis den, der har pensionsordningen, dør. Her er det vigtigt, at pensionsselskabet undersøger, om personen, der får pengene udbetalt, er en såkaldt ”politisk eksponeret person” (PEP), som der er særlig fokus på i hvidvasksammenhæng. Branchen støtter denne kontrol. Men ifølge de nye regler tvinges pensionsselskaberne til at undersøge de navngivne begunstigede på et tidspunkt, hvor det slet ikke er sikkert, at denne person ender med at få pengene, eftersom navnet på en begunstigede kan ændre sig mange gange før udbetalingen. Andre eksempler er, at:
- Mange af de oplysninger, som tilsynet efterspørger, kan ikke automatiseres, så selskaberne skal manuelt ind og finde dem. At hjemmelen til at indsamle oplysningerne er meget uklar, at selskaberne bliver forpligtet til at indberette oplysninger, som Finanstilsynet kunne indhente fra andre myndigheder eller internt i Finanstilsynet. Det virker, som om tilsynet ikke har blik for de byrder og omkostninger, de lægger over på selskaberne og dermed pensionskunderne, siger Torben Weiss Garne.
Baggrund
Den 1. januar 2021 trådte bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven (herefter indberetningsbekendtgørelsen) i kraft. Pensionsbranchen skal derfor fremadrettet indberette en række oplysninger til Finanstilsynet.
Indberetningsbekendtgørelsen indebærer, at virksomheder omfattet af hvidvaskloven fremadrettet skal indberette en række oplysninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal anvende disse oplysninger til brug for deres risikovurdering på området og til udtagelse af relevante virksomheder til tilsyn mv.
Bekendtgørelsen er meget generel, og de oplysninger, der skal indberettes, giver ikke noget indblik i forhold til risikoen for hvidvask i pensionssektoren. Pensionsbranchen skal bl.a. indberette oplysninger om antal transaktioner og antal kundeforhold. Transaktioner i et pensionsforhold er typisk aftalebaseret, og hvorvidt en transaktion til ens pensionsopsparing sker månedligt, kvartalsvist eller årligt har ingen betydning i forhold til hvidvask. Samtidig er volumen af kunder heller ikke et risikoparameter i forhold til hvidvask. Oplysningerne vil derfor ikke give Finanstilsynet et relevant indblik.
Samtidig vurderer Forsikring & Pension, at indberetningen vil kræve betydelige ressourcer for de enkelte pensionsselskaber, da pensionsselskaberne i vidt omfang ikke kan automatisere indhentningen af oplysningerne. Der er derudover oplysninger, der efterspørges, som pensionsselskaberne på nuværende tidspunkt ikke er i besiddelse af, og hvor der heller ikke ses en klar forpligtelse til indhentelsen heraf i hvidvaskloven.
Forsikring & Pension har i forbindelse med dialogen med Finanstilsynet samtidig oplevet, at Finanstilsynet introducerer nye krav til selskabernes hvidvaskhåndtering. Det er bekymrende, at der ved en bekendtgørelse indføres nye krav til selskabernes hvidvaskhåndtering, som der ikke umiddelbart er hjemmel til i hvidvaskloven. Det drejer sig fx om indberetning af oplysninger om tilknytning til udlandet, herunder statsborgerskab, hvilket ikke er oplysninger, der tidligere har været en forventning om, at selskaberne har.
