- Partierne bag ældrereformen har målrettet statsstøtteordningen til friplejehjem til Danmarks yderområder. Det vil give flere plejeboliger samlet set, når statsstøttepuljen ikke bruges i områder uden behov. Pensionsselskaber og andre investorer står nemlig klar til at bygge plejeboliger på markedsvilkår over det meste af Danmark, så fokus er nu blevet helt rigtigt, fortæller Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
I Danmark er der et massivt behov for at få bygget flere plejeboliger
- Kent Damsgaard, F&P
Udviklingen i antallet af ældre er markant og kræver en massiv omstilling af den danske velfærdsinfrastruktur, hvis vi i fremtiden skal dække de ældres behov. Siden 2004 er der blevet 100.000 flere borgere over 80 år. Men antallet af plejehjemspladser er ikke fulgt med befolkningsudviklingen. Omkring 20.000 borgere står i dag på venteliste til en plejehjemsplads.
- I Danmark er der et massivt behov for at få bygget flere plejeboliger. Antallet af svækkede ældre stiger voldsomt, og kommunernes plejeboligkapacitet kan ikke følge med. I forsikrings- og pensionsbranchen tror vi, at flere friplejeboliger er en vigtig del af løsningen, og en række pensionsselskaber er allerede i fuld gang med at bygge nye friplejehjem på markedsvilkår, siger Kent Damsgaard
Læs lovforslaget her

Vil du vide mere?
Kent Damsgaard
Adm. direktør