Nyhed

F&P: Ny ældreaftale baner vej for flere plejeboliger

Den politiske ældreaftale tager vigtige skridt til at afhjælpe problemerne med de manglende plejeboliger. Stor ros til aftalen, lyder det fra F&P.

Publiceret 18.04.2024

Et bredt politisk flertal har netop indgået en ældreaftale, der forbedrer mulighederne for at kommuner og pensionsselskaber kan bygge plejehjem. 

quote

Det er godt, at der nu kommer øget transparens og styrket retssikkerhed omkring takster til friplejehjem

- Kent Damsgaard, F&P

 

 - Der mangler i dén grad plejeboliger i Danmark, og rigtig mange pensionsselskaber står klar til at bygge dem. Derfor er der virkelig grund til at glæde sig over ældreaftalen. Den lægger op til, at vi kan få bygget flere og mere mangfoldige plejehjem til borgerne, fortæller Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P. 

Takstberegningerne for friplejehjem bliver med aftalen mere enkle og transparente, da der bliver indført en fælles overheadsats. Det betyder, at den enkelte kommune ikke skal begynde fra bunden, når der skal beregnes en friplejetakst. 

 - Det er godt, at der nu kommer øget transparens og styrket retssikkerhed omkring takster til friplejehjem. En række pensionsselskaber har allerede bygget friplejehjem, og flere er på vej. Fair og gennemsigtige takster er nøglen til, at vi i Danmark kan få de friplejehjem, som borgerne ønsker, fortæller Kent Damsgaard og fortsætter: Der bør som udgangspunkt være gennemsigtigt for borgerne, for hvordan plejepakkerne bliver tildelt og hvor store de er. Derfor glæder det os, at det i aftalen understreges, at der skal være fuld transparens om det faglige grundlag for tildelingen. Det findes der gode modeller for i udlandet, som bør inspirere i det lovforberedende arbejde.

Aftalen vil også gøre det nemmere bl.a. at bygge friplejehjem i yderområder. Friplejehjem i yderområderne kan nu få samme statsstøtte, som almene boligbyggerier får. Det betyder, at der lægges loft over friplejehjemmets renteudgifter, hvor staten så betaler forskellen mellem loftet og markedsrenten. Det glæder branchen, som roser partierne bag aftalen for netop at målrette statsstøtten til områder med behov.

 - Der er områder i Danmark, hvor det kan være meget svært at bygge plejehjem på markedsvilkår. Derfor er det rigtigt set af aftalepartierne at lave en statsstøtteordning målrettet yderområderne, så vi samlet set får sikret de friplejehjem i alle dele af landet, der er behov for, slutter Kent Damsgaard.

Aftalen indebærer bl.a. også, at de ældre i en række situationer får øgede muligheder for tilkøb oveni den kommunale ældrepleje. 

- Der er lavet en bred politisk aftale, hvor man bl.a. øger danskernes muligheder for at tilkøbe ydelser oveni den kommunale ældrepleje. Her er vi som branche klar til at gå i dialog om, hvor og hvordan forsikrings- og pensionsbranchen bedste muligt kan supplere en stærk offentlig kernevelfærd, siger Kent Damsgaard.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Kent Damsgaard

Vil du vide mere?

Kent Damsgaard

Adm. direktør