Danskerne trækker sig fortsat senere fra arbejdsmarkedet. Helt nye tal for 2021 viser, at danskerne i gennemsnit er 66,1 år, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er en stigning på 3 måneder sammenlignet med året før.
- En tilbagetrækningsalder over 66 år er historisk. Det skyldes, at folkepensionsalderen og efterlønsalderen løbende er blevet sat op, fordi vi lever længere. Samtidig er det ca. hver fjerde, som fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.
Det er dog særligt dem, som har en lang videregående uddannelse, som arbejder efter folkepensionsalderen. Tilbagetrækningsalderen for andre uddannelsesgrupper er tæt på folkepensionsalderen. Der er dog sket et skifte i tilbagetrækningsmønsteret de senere år. Indtil nu har den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder været højere end folkepensionsalderen. Det er omvendt nu.
I takt med den højere folkepensionsalder – 68 år i 2030 0g 69 år i 2035 - vurderer F&P, at der kommer et større ønske om og behov for mere fleksibilitet før folkepensionsalderen. Det er vigtigt for opbakningen til pensionssystemet.
- Hvis vi skal sikre fortsat opbakning til et pensionssystem, er det vigtigt at tænke i øget mulighed for fleksibel og gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, bedre incitamenter til at spare op til pension og et mere enkelt og gennemskueligt pensionssystem. På den måde får vi et pensionssystem, som ved at tilgodese den enkelte kan bevare den brede opbakning i befolkningen, siger Kent Damsgaard.
Figur 1. Folkepensionsalderen overhaler tilbagetrækningsalderen
Anm.: Tilbagetrækningsalderen måler alderen, når personer forlader arbejdsmarkedet til enten efterløn eller folkepension.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
