Nyhed

Iværksætterpakke styrker rammerne for pensionsbranchens investeringer i vækstvirksomheder

Politisk aftale om en ny iværksætterpakke indeholder en række gode initiativer, som forbedrer investeringsvilkårene for danske pensionsselskaber.

Publiceret 21.06.2024

Der er stor enighed om, at iværksætteri og innovation er to væsentlige elementer for Danmarks fremtid med en lille – og åben – økonomi. Derfor er det også kærkomment, at der nu er bred opbakning i Folketinget til en ny iværksætterstrategi, der vil tydeliggøre, hvordan pensionsselskaberne kan få bedre rammer for at investere i blandt andet iværksættere og vækstvirksomheder.

 - Det er vigtigt for Danmark, at vi har en stærk underskov af virksomheder, og derfor er denne iværksætterpakke også god, da den fremover vil understøtte yderligere vækst og nu også giver bedre mulighed for at vi som branche kan læne os ind i området, fortæller Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.

Der er mange udfordringer for pensionsselskaber for at investere i ikke-børsnoterede virksomheder, herunder scale-ups og venture. Det lægger dagens aftale op til at løse. 

 - Vi er glade for, at partierne bag aftalen gerne vil gøre det enklere for pensionsselskaberne at investere i danske unoterede virksomheder. Vi er også åbne over for at udvikle nye og bedre samarbejdsmuligheder fx med EIFO, som der opfordres til i den politiske aftale, siger Kent Damsgaard.

quote

Det er vigtigt for Danmark, at vi har en stærk underskov af virksomheder

- Kent Damsgaard, F&P

 

 - Vi ved, at vi i Danmark og Europa har svært ved rigtigt at få flere virksomheder til at vokse sig store og rejse kapital. For pensionsselskaber er det af mange grunde meget svært at investere i dette segment, men vi har fx gennem samarbejde med EIFO rejst kapital til mindre virksomheder på en vækstrejse. Den nye politiske aftaler anviser en vej for at fjerne barrierer for pensionsselskaberne i at investere i danske værksvirksomheder, slutter Kent Damsgaard. 

En nylig opgørelse fra F&P viser, at pensionsselskaberne har samlet investeret mere end 1,5 mia. kroner i danske start-ups og vækstvirksomheder gennem Dansk Vækstkapital. Dertil kommer yderligere 1 mia. kr. til virksomheder uden for landets grænser. 

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Kent Damsgaard

Vil du vide mere?

Kent Damsgaard

Adm. direktør