Nyhed

Massiv stigning: 2,7 millioner danskere er nu dækket af en sundhedsforsikring

En del af stigningen kan forklares med indførsel af sundhedsordninger til nye medarbejdergrupper

Publiceret 03.06.2023

Antallet af forsikrede danskere er i 2022 vokset til rekordhøje ca. 2,7 mio. personer, hvilket er en stigning på næsten 400.000 i forhold til året før. En del af stigningen kan forklares med indførsel af sundhedsordninger til nye medarbejdergrupper, men der er vækst på store dele af markedet, hvilke også skal ses i lyset af den stigende beskæftigelse. Det viser sundhedsforsikringsstatistikken 2022 fra F&P.

- Der er en markant udvikling, hvor langt hovedparten af danskere i job nu har en sundhedsordning som en helt integreret del af deres ansættelse. Det er en god nyhed både for samfundet og for den enkelte borger, som gennem en tidlig indsats kan få hjælp til at forebygge, at skavanker og småskader ikke udvikler sig til egentlig sygdom, som lægger yderligere pres på de offentlige sundhedsydelser, siger adm. direktør Kent Damsgaard, F&P.

Han mener, at udviklingen understreger vigtigheden af at indtænke sundhedsordningerne i det kommende politiske arbejde med at fremtidssikre velfærden.

- En del af den politiske debat går stadigvæk på, om man er for eller imod sundhedsforsikringer. Men faktum er, at langt flertallet af de danske lønmodtagere i dag har en sundhedsordning. Så det politiske fokus burde i langt højere grad være på, hvordan vi får det bedst mulige samspil mellem den offentlige kernevelfærd og de private supplementer, siger Kent Damsgaard.

- Regeringen har netop præsenteret sin sundhedspakke, som især skal sikre et løft til kræftbehandlingen. Det er et klokkeklart eksempel på den offentlige kerneydelse, hvor udredning og behandling aldrig bør være afhængig af, om man har en forsikring eller ej. Men på andre områder, hvor det offentlige ikke dækker udgifterne til fysioterapi, kiropraktor eller stressbehandling, er sundhedsordningerne en vigtig del af den samlede velfærd, siger Kent Damsgaard.

Han understreger dog, at der er grupper på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere ikke har valgt at have en sundhedsordning.

  • Langt hovedparten af sundhedsordningerne knytter sig til aftaler i kollektive overenskomster, og der er stadigvæk fagområder, hvor man har valgt ikke at have en sundhedsordning. Men den seneste stigning på næsten 400.000 personer inden for bare ét år vidner om, at ordningerne bliver mere og mere udbredte, siger Kent Damsgaard.

 

Det er fortsat udgifter til operationer, der er den største udgiftspost med 40 pct. af de samlede erstatninger. Næststørste udgiftspost er fysioterapi m.v. på 34 pct. Udgifter til psykolog m.v. er fortsat stigende og er i 2022 vokset til 19 pct. For 5 år siden var andelen på 14 pct.

 

Graf ikon
Statistik

Sundhedsforsikringer for 2003-2022

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Kent Damsgaard

Vil du vide mere?

Kent Damsgaard

Adm. direktør