Nyhed

Ny formand i Forsikring & Pension

Der er i dag afholdt generalforsamling og konstituerende bestyrelses-valg i F&P. F&P’s bestyrelse udgøres fremover af 20 medlemmer – mod tidligere 18, som følge af en vedtægtsændring sidste år.

Publiceret 16.11.2023

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med valg af Ole Krogh Petersen, PFA, som ny formand. Som næstformænd blev valgt Hasse Jørgensen fra Sampension og Rasmus Werner Nielsen fra Alm. Brand Group. 

Ud over at F&P har fået et nyt formandskab, var der en vedtægtsændring på generalforsamlingen, som muliggør, at F&P fremadrettet også kan løse opgaven som arbejdsgiverorganisation. 

quote

Vi har som branche aldrig været mere relevante, end vi er nu

- Ole Krogh Petersen, adm. direktør i PFA og formand i F&P

- Jeg glæder mig til som formand at fortsætte arbejdet sammen med resten af branchen for at sikre et tæt og godt samspil med det samfund, vi er en grundlæggende og integrereret del af som trygheds-og velfærdsleverandør til danskerne, siger Ole Krogh Petersen, adm. direktør i PFA og nyvalgt formand i F&P.

- Vi har som branche aldrig været mere relevante, end vi er nu, og vi kan og vil spille en rolle i løsningen af nogle af de store samfundsproblemer, som Danmark står over for inden for fx den grønne omstilling, sundhed og forebyggelse. Det skal vi i F&P og branchen være endnu bedre til at gøre tydeligt for samfundet, siger Ole Krogh Petersen.

Årsmøde 2023
Efter generalforsamlingen fortsatte dagen med årsmøde i F&P.

Temaet for dagen er ”Fra velfærdsstat til velfærdssamfund” – med debatter om, hvordan branchen bedst muligt bidrager til - og supplerer – den offentlige kernevelfærd. 

Programmet er her.

Bestyrelsen i F&P
Bestyrelsesmedlemmer valgt på Generalforsamlingen den 16. november 2023:

  • Alm. Brand Group ved adm. direktør Rasmus Werner Nielsen
  • AP Pension ved adm. direktør Bo Normann Rasmussen
  • Danica Pension ved adm. direktør Mads Kaagaard
  • GF ved adm. direktør Mark Palmberg
  • Gjensidige ved landechef Iason H. Johannessen
  • If ved koncerndirektør Poul Steffensen
  • Industriens Pension ved adm. direktør Laila Mortensen
  • LB ved adm. direktør Jan Kamp Justesen
  • Lægernes Pension ved adm. direktør Chresten Dengsøe
  • Lærernes Pension ved adm. direktør Karsten Kjellerup Kjeldsen
  • PFA Pension ved adm. direktør Ole Krogh Petersen
  • PKA ved adm. direktør Jon Johnsen 
  • Pension Danmark ved adm. direktør Claus Stampe Pedersen
  • Popermo ved adm. direktør John Rasmussen
  • Sampension ved adm. direktør Hasse Jørgensen
  • Sygeforsikring Danmark ved adm. direktør Allan Luplau
  • Topdanmark ved adm. direktør Peter Hermann
  • Tryg ved COO Alexandra Bastkær Winther
  • Velliv ved direktør og CFO Gitte Aggerholm
  • Vestjylland Forsikring ved adm. direktør Jørgen Ladekjær

Det nye F&P Arbejdsgiver holdt stiftende generalforsamling i forlængelse af F&P’s generalforsamling.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Per Geckler Møller

Vil du vide mere?

Kontakt vores ekspert

Per Geckler Møller

Direktør