Ny onlineløsning gør det hurtigt og nemt at skifte forsikringsselskab

Det er nemt og sikkert at skifte forsikringsselskab, men nu bliver det også meget hurtigere. En ny online-løsning gør processen med at skifte forsikringsselskab lynhurtig. Det er godt for kunden og for konkurrencen lyder det fra F&P – brancheforening for forsikrings- og pensionsselskaber.

Publiceret 24.02.2025

Medlemsselskaberne i F&P – forsikrings- og pensionsselskabernes brancheforening – har gennem det seneste år gennemgået og analyseret deres data og forretningsgange for at skabe den online-løsning, der nu gør det lynhurtigt for kunder at skifte forsikringsudbyder.

I løbet af de kommende måneder vil løsningen blive taget i brug i alle forsikringsselskaber.

- Det har aldrig været svært at skifte forsikringsselskab, og vi opfordrer altid til, at man tjekker, om man har den rigtige dækning til den rigtige pris. Men med den nye online-opsigelse bliver det også en lynhurtig proces for kunderne, siger Thomas Brenøe, direktør, F&P.

quote

Det har aldrig været svært at skifte forsikringsselskab, og vi opfordrer altid til, at man tjekker, om man har den rigtige dækning til den rigtige pris.

- Thomas Brenøe, direktør for Forsikring & Digitalisering, F&P

Online-opsigelsesløsningen har samtidig gjort de interne forretningsgange i selskaberne enklere. Når kunden giver et forsikringsselskab lov til at indhente oplysninger og data i et andet selskab, sker al overførsel automatisk, øjeblikkeligt og sikkert.

- Online-løsningen giver mulighed for at alt foregår supereffektivt og mange manuelle sagsgange bliver overflødige. Det kommer både kunder og selskaber til gavn, siger Thomas Brenøe, og fortsætter:

- Konkurrencen om kunderne på forsikringsmarkedet er benhård, og en hurtig online-opsigelse gør den bestemt ikke mindre. Forsikringskunder har gennem flere år kunnet anvende Forsikringsguiden til at sammenligne forsikringspriser, og nu har forsikringsselskaberne yderligere et redskab, der effektiviserer processen, når kunder beder om at blive overført fra ét selskab til et andet.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Thomas Brenøe

Vil du vide mere?

Thomas Brenøe

Direktør for Forsikring & Digitalisering, cand.jur.