Af Kent Damsgaard
Inden sommeren 2022 bliver der indført to måneders øremærket barsel for mænd. Det kan give bedre pension til kvinder.
Lyder det mærkeligt? Ikke desto mindre viser forskning fra Rockwool Fonden, at en mere lige fordeling af barsel mellem mænd og kvinder kan udligne lønforskellene mellem kønnene og dermed i sidste ende også forskellen i deres pensionsopsparing. Det har været et hedt politisk emne i mange år, om barsel skulle øremærkes. Men inden længe bliver fælles EU-regler om to måneders øremærket orlov en realitet.
Selvfølgelig er øremærkning af orlov en meget håndfast vej, men tallene taler deres meget tydeligere sprog om, at der er klare positive effekter ved en mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene. Ifølge Danmarks Statistik tog mænd, som fik barn i 2018, godt 30 dages barsel i gennemsnit. Til sammenligning tog kvinder godt 270 dages barsel i gennemsnit.
Med en øremærkning af to måneders barsel forventes mænd at tage en større andel af barselsorloven, og lige præcis dét kan være afgørende for at udligne lønforskelle mellem kønnene – og dermed også forskellene i pensionsopsparing. Studier viser, at mødres løn bliver højere både på den korte og længere bane af en mere ligelig fordeling af barselsorloven. Fædrenes løn bliver også højere, så den samlede effekt bliver højere indkomst for hele husstanden og en indsnævring i forskellene i lønnen. Det er også nødvendigt, fordi i dag “straffes” kvinder karrieremæssigt for at få børn, viser forskning. I dag ender kvinders arbejdsindkomst med at sakke 20 pct. bagud på den lange bane i forhold til manden i en familie, der får børn.
Tabet i arbejdsindkomst er fordelt på både mindre arbejdstid og færre lønstigninger. Forklaringen skal nok findes både i de beslutninger, der træffes i familierne om fordeling af arbejdsopgaverne og i virksomhederne om forfremmelser. Og betydningen for pensionsopsparingen kan ses i statistikkerne. Kort før pensionsalderen er kvinders pensionsformue i gennemsnit 22 pct. mindre end pensionsformuen for mænd. I sidste ende er det selvsagt den enkelte familie, der skal beslutte, hvad der er rigtigt for dem. Ikke desto mindre er der i et samfundsmæssigt perspektiv grund til at håbe, at de kommende regler om øremærket barsel kan bane vejen for en mere ligelig fordeling af orloven.
