Offentligt ansatte går tidligere på pension end de privatansatte

Siden 2010 har ansatte i den offentlige sektor i gennemsnit pensioneret sig mellem 5-12 måneder tidligere end ansatte i den private sektor. I en tid med mangel på medarbejdere i høj grad også inden for velfærdsfagene er der et stort potentiale for flere værdifulde medarbejdere, hvis de kan fastholdes lidt længere i job ved fx at give en mere fleksibel overgang mellem arbejdslivet og pension.

- Der er gang i det danske arbejdsmarked. Der er lav ledighed og historisk høj beskæftigelse, og mange steder tales der om mangel på arbejdskraft. Det gælder også for den offentlige sektor og i mange af vel-færdsfagene, hvor vi som samfund i dén grad har brug for dygtige og erfarne folk, siger Jan V. Hansen. 

Særligt inden for velfærdsfagene kan det være svært at rekruttere. Der er dermed et væsentligt potentiale ved at blive bedre til at fastholde ældre medarbejdere i beskæftigelse i den offentlige sektor.

- Mange ansatte i velfærdsfagene i den offentlige sektor nærmer sig pensionsalderen. Den lavere tilbagetrækningsalder i det offentlige tyder dog på, at der er et væsentligt potentiale ved at blive bedre til at fastholde de ældre medarbejder lidt længere i arbejde, hvis de kan og vil, siger Jan V. Hansen. 

I 2023 gik omkring 10.900 personer på pension fra den offentlige sektor. De trak sig i gennemsnit 7 måneder tidligere end medarbejdere fra det private. Havde de offentligt ansatte pensioneret sig som de privatansatte, ville beskæftigelsen være øget med omkring 6.700 personer, eller hvad der svarer til omkring 4.500 fuldtidsbeskæftigede.

Hvis tilbagetrækningsalderen i den offentlige sektor var den samme som i den private sektor, ville arbejdsudbuddet være næsten 4.500 højere. Fleksibilitet i pensionssystemet kan være en nøgle til at fastholde nogle ældre medarbejdere længere i arbejde og dermed styrke beskæftigelsen i den offentlige sektor. Det er fx entydigt bedre, at nogle arbejder lidt færre timer, så længe de er i arbejde fremfor at lade sig pensionere, siger Jan V. Hansen.

Revision af tilbagetrækningsstatistikken 
Analysen anvender en opdateret udgave af F&P’s tilbagetrækningsstatistik. Statistikken bygger på et forbedret datagrundlag og inkluderer flere former for tilbagetrækning end den hidtidige statistik. Forbedringerne af statistikken har reduceret forskellen i tilbagetrækningsalder mellem offentligt og privat ansatte.

Det skyldes blandt andet, at den reviderede statistik medregner en række tilbagetrækningsformer, der trækker tilbagetrækningsalderen i den private sektor ned relativt til den ældre statistik.

De nye tilbagetrækningsformer er selvpensionering ved brug af arbejdsmarkedspensioner, private pensioner og tjenestemandspension. I den anvendte definition af offentlig og privat sektor klassificeres offentlige virksomheder som fx DSB under virksomheder, som indregnes i den private sektor. Det betyder, at selvpensionering ved brug af tjenestemandspension også indgår som tilbagetrækning i den private sektor, hvilket reducerer tilbagetrækningsalderen i den private sektor relativt til tidligere opgørelser.

Det resulterer i, at forskellen i tilbagetrækningsalderen mellem ansatte i den private og offentlige sektor i 2021 er reduceret fra 16 måneder i den hidtidige statistik til 11 måneder i den nye statistik.

Den lavere forskel mellem offentlig og privat tilbagetrækningsalder resulterer i et lavere beregnet potentiale målt i antal personer. I den gamle statistik var potentialet beregnet til 16.000 personer. En forskel på 11 måneder, i stedet for 16, ville alt andet lige have givet et potentiale målt i antal personer på 11.470 personer.

Fra 2021 til 2023 er forskellen mellem offentlig og privat tilbagetrækning faldet til ca. 7 måneder i den nye opgørelse. Forskellen i 2023 resulterer i et potentiale på 6.700 personer eller ca. 4.500 fuldtidsbeskæftigede.