De unge opfordrede til større åbenhed om klimarisici, tydeligere kommunikation om afkast og et stærkere fokus på deres perspektiver. Pensionsselskaberne tog budskaberne med sig og kvitterede for en konstruktiv debat.
- De unge har en helt naturlig forventning om, at vi forklarer, hvordan vi arbejder med klimarisici og langsigtet afkast. Vi skylder dem transparens og reel dialog – og den vil vi gerne styrke yderligere, siger Tom Vile Jensen, underdirektør i F&P.
Branchen understreger, at klimarisici i stigende grad påvirker de langsigtede afkast, og at dette allerede indgår som væsentlig del af selskabernes risikovurderinger. Flere selskaber arbejder internationalt med netop håndtering af klimarisici.
- Klimaforandringer er ikke et nichehensyn – det er en finansiel realitet. Vi kan kun levere solide pensioner i det lange løb ved at tage klimarisici alvorligt, og det fokus fra branchen vil vi gerne blive endnu bedre til at få ud over rampen, siger Tom Vile Jensen.
Det kræver klare og stabile politiske rammer, for at vi kan øge investeringerne i fx vind, sol og nye teknologier
- Tom Vile Jensen, F&P
Pensionsbranchen har i dag over 385 mia. kr. investeret i grønne projekter. Det kræver stabile rammevilkår og politisk opbakning at øge de grønne investeringer yderligere.
- Vi deler de unges ønske om mere grøn fremdrift. Men det kræver klare og stabile politiske rammer, for at vi kan øge investeringerne i fx vind, sol og nye teknologier. Og i øjeblikket er der betydelig økonomisk modvind på den dagsorden, især i USA, og det påvirker hele det økonomiske kredsløb omkring energiomstillingen, siger Tom Vile Jensen.
F&P forventer at fortsætte dialogen med de unge og ser samarbejdet som en vigtig forudsætning for at udvikle fremtidens pensionsløsninger.
- De unges kritiske blik og engagement gør os bedre. Derfor er det her også en dialog, vi vil bygge videre på, slutter Tom Vile Jensen.
Opsamling
Vil du vide mere?
Tom Vile Jensen
Underdirektør