Stormrådets afgørelse betyder, at skaderamte i de udpegede områder har mulighed for at søge om erstatning for skader på bygninger eller løsøre, der er opstået som følge af de oversvømmelser, som stormfloden har medført.
Rådet har afgjort, at der var stormflod i følgende geografiske områder,
- På den Jyske østkyst: Fra Gåsehage syd for Ebeltoft mod syd til den gamle Lillebæltsbro.
- På den fynske nordkyst: Fra den gamle Lillebæltsbro over Bogense, Odense, Kerteminde og Nyborg til Åbyskov nordøst for Svendborg.
- På Sjællands nordvestkyst: Fra Skælskør ved Tudsehage over Korsør, Kalundborg og Sjællands Odde til Korshage nord for Rørvig.
- På Lollands og Falsters nordkyst: Fra Tårs færgehavn over Bandholm Guldborgsundbroen og til Farøbroen.
FAKTA: Hvad gør du, hvis du har haft stormflod?
Anmeld skaderne til det forsikringsselskab, hvor du har din brandforsikring senest den 31. december 2017. Du skal anmelde elektronisk på www.stormbasen.dk eller ved at kontakte dit forsikringsselskab.
Når skaden er anmeldt, får du besøg af en taksator, som opgør skaden. Forsikringsselskabet træffer herefter afgørelse om eventuel erstatning. Afgørelsen afhænger af en konkret vurdering af de enkelte skader i henhold til lovgrundlaget.