Nye tal fra F&P viser en historisk høj tilbagetrækningsalder i 1. halvår 2022. Alderen for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet til folkepension, efterløn eller tidlig pension er i 1. halvår 2022 67,0 år. Det er en stigning i tilbagetrækningsalderen på 8 måneder fra 1. halvår 2021.
- Det er gode nyheder for dansk økonomi, at tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet stiger. Der er stadig en høj efterspørgsel efter arbejdskraft i næsten alle brancher. I den situation er det godt, at seniorerne arbejder længere. Og hæver vi blikket og ser på den lange bane er det helt afgørende for holdbarheden af vores økonomi, at vi har besluttet løbende at hæve pensionsalderen, og at danskerne faktisk også arbejder det længere, hver gang pensionsalderen hæves. Derfor er det også positivt, at den nye regering vil gøre det mere attraktivt for flere seniorer at blive på arbejdsmarkedet, siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen betyder, at pensionsalderen stiger, når vi lever længere. Det sikrer, at vi arbejder flere år og er på pension i en mindre del af livet.
Fra 1. januar 2022 er det også muligt at gå på tidlig pension – også kendt som Arne pension. Det er en rettighed til at gå på pension op til tre år før folkepensionsalderen for personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Der er dog færre end ventet, som udnytter deres ret til tidlig pension. De nye tal er første gang tidlig pension indgår i statistikken, og selvom det omfatter personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, ændrer det ikke på, at den samlede tilbagetrækningsalder stiger.
- Det var ventet, at 24.000 personer ville udnytte retten til tidlig pension alene i år, men vi vurderer, at det blot vil være ca. 11.000 som udnytter deres ret - og omkring 4.500 vil være nogle, som kommer fra beskæftigelse. De danskere, som går på tidlig pension, får tilbagetrækningsalderen til at falde, men det er altså forholdsvis få personer, så det betyder mindre for den samlede tilbagetrækningsalder, siger Kent Damsgaard.
Tidlig pension er finansieret af en særskat på den finansielle sektor i form af en forhøjelse af selskabsskatten fra 22 til 26 pct., som skal indbringe statskassen 1,25 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
- Når der ikke er så mange, som forventet, der udnytter retten til tidlig pension, er det oplagt at tilpasse finansieringsrammen. Regeringen lægger op til at forenkle og samle ordningerne for tidlig pension. I den forbindelse bør man også fjerne eller sænke særskatten, som rammer rigtig mange danske forsikrings- og pensionsselskaber - og dermed også alle deres kunder, siger Kent Damsgaard.
