Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet for lønmodtagere nåede nye højder i fjerde kvartal 2024 og rundede for første gang 67 år.
- I gennemsnit er lønmodtagerne nu 67,1 år, når de stopper med at arbejde og lader sig pensionere. Det er den højeste tilbagetrækningsalder i de 15 år, som statistikken omfatter. Det er en stigning i tilbagetrækningsalderen på næsten 10 måneder på bare ét år. Samtidig er det den største stigning i tilbagetrækningsalderen siden 2014, hvor efterlønsalderen første gang blev sat op, siger Jan V. Hansen, direktør for Pension i F&P.
Det er ikke nyt, at tilbagetrækningsalderen stiger. Tilbagetrækningsalderen er steget støt gennem det seneste årti. Det skyldes både politiske reformer, som har forhøjet efterløns- og folkepensionsalder, men også et stærkt arbejdsmarked, hvor flere seniorer bliver længere i job, også mange år også efter folkepensionsalderen.
Det er den højeste tilbagetrækningsalder i de 15 år, som statistikken omfatter
- Jan V. Hansen, F&P
- Flere og flere seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Det er både en konsekvens af højere folkepensionsalder, bedre helbred, højkonjunktur og bedre økonomiske incitamenter. Men det spiller sikkert også ind, at de mange ældre har lyst til at trappe gradvist ud af arbejdsmarkedet, og at arbejdspladserne bliver bedre til at tilbyde fleksible forhold, som seniorerne efterspørger. I de aktuelle data betyder det, at der er færre, som i øjeblikket trækker sig tilbage – og dem, der gør, er i gennemsnit ældre end tidligere, siger Jan V. Hansen.
Vil du vide mere?
Jan V. Hansen
Direktør for Pension
