- Vi har vænnet os til, at vi leverer længere og længere. De sidste 25 år er levetiden samlet set steget 5,5 år - eller 2,5 måned om året i gennemsnit. Men højest overraskende viser nyeste tal, at middellevetiden både faldt i 2021 og 2022, siger vicedirektør Jan V. Hansen, F&P.
Middellevetiden for kvinder er faldet med 0,5 år og 0,1 år for mænd siden 2020. Det er særligt på grund af en unormal høj dødelighed blandt de ældste i befolkningen.
- Både sidste vinter og denne vinter kan vi konstatere, at der dør flere end ventet. Det er særligt blandt de ældste over 85 år, hvor der er en højere dødelighed. Der er ikke en enkeltstående forklaring, men det er formentlig en kombination af covid-19 og influenza. Der kan også være en højere dødelighed blandt personer med senfølger efter covid-19, siger Jan V. Hansen.
Også 2023 er begyndt med flere døde end vanligt, og det kan betyde, at vi også i år vil se middellevetiden falde.
- Det vil virkelig være et trist nybrud, hvis levealderen viser sig at falde tre år i træk. Men vi forventer stadig, at det trods alt vil være en midlertidig påvirkning af middellevetiden, hvis vi samtidig fortsætter indsatsen i samfundet med at forebygge og øge sundheden i befolkningen, vurderer Jan V. Hansen.
Han peger på, at vi i Danmark har indrettet os med en gradvist stigende folkepensionsalder i takt med, at vi lever længere. Det er allerede besluttet, at folkepensionsalderen hæves til 68 år i 2030 og 69 år i 2035, og i 2025 skal politikerne beslutte folkepensionsalderen for 2040.
- Hvis levetiden mod forventning ikke retter sig op ikke og stiger frem mod 2025, så kan det i sidste ende også få betydning for, hvor meget pensionsalderen kan og vil stige, siger Jan V. Hansen.
Ifølge vicedirektøren er det fortsat det mest sandsynlige, at folkepensionsalderen vil blive hævet til 70 år i 2040. Men hvis levetiden ikke retter sig, vil alderen i stedet blive 69,5. år.
