Uklarhed i EU's nye AI-regler må ikke skabe byrder for europæisk erhvervsliv

I praksis skal dansk erhvervsliv indrette sig efter regler, de ikke kender omfanget af. Det er uholdbart, at EU’s lovmøller kører så stærkt, at embedsapparatet ikke kan nå at tolke, hvad der er omfattet af AI-forordningen. Sådan lyder det fra Dansk Erhverv og F&P. 

 - Vi hører fra EU-side, at klassisk statistik kan risikere at falde ind under definitionen af AI. Hvis det står til troende, vil det få voldsomme konsekvenser for vores selskaber. Hvis brug af fx Excel til at håndtere vores traditionelle statistik og brug af regression pludselig ses som værende kunstig intelligens, står vi i en situation, hvor regler for avanceret AI pludselig rammer velkendte og sikre løsninger, som har været i brug i årtier. Det vil give en masse nye byrder, uddyber Sigrid Floor Toft, underdirektør i F&P. 

Hos Dansk Erhverv deler man bekymringen. 
 - Som udgangspunkt hilser vi i Dansk Erhverv AI-forordningen vel-kommen, fordi den på papiret er mindre indgribende og mere erhvervsvenlig end tidligere digital lovgivning. Men når der opstår uklarhed om, hvad loven omfatter, som fx brugen af traditionel statistik, skaber det usikkerhed i erhvervslivet og potentielt nye og uhensigtsmæssige administrative byrder. Kommissionens formand har netop lanceret et konkurrenceevne-udspil, der netop skal gøre op med den slags. Så nu håber vi også, man praktiserer, hvad man prædiker. AI-act er et virkelig godt eksempel på det. Hvis den ikke fungerer i praksis, står Europa og vores virksomheder overfor et kæmpe problem. Det her handler om, hvad vi som samfund skal leve af i fremtiden, siger Nikolaj Juncher Wædegaard, underdirektør i Dansk Erhverv. 

Problemet er, at definitionen af AI i forordningen er uklar og kan overlappe med statistik, og nu er EU potentielt ved at tolke det overlap derhen, at statistik er AI. 

F&P og Dansk Erhverv har henvendt sig til Digitaliseringsstyrelsen, hvor de har rejst deres bekymring om, at definitionen af AI også bl.a. kan omfatte statistik. 

Usikkerhed giver unødige byrder
Usikkerhed om, hvad nye lovkrav egentlig omfatter, er ikke kun isoleret til AI-forordningen. Senest har det også været tilfældet på store dele af EU’s regulering af cybersikkerhed, hvor kritiske dele af lovmaterialet ikke har været klar, når reglerne træder i kraft.

F&P og Dansk Erhverv mener, at det skal være helt klart, hvad der skal reguleres allerede i lovgivningsprocessen, så det bliver muligt at få en politisk drøftelse af, om reglerne rammer de rigtige steder med en fornuftig balance mellem krav og risiko. 
 
 - Hvis vi vil byrderne til livs, bør målet for lovgivningen være klart, når der sættes punktum i selve loven. Det er uholdbart, når vi som nu pludselig står i en situation, hvor mangeårige kendte værktøjer i erhvervslivet i 11. time pludselig risikerer at blive set som kunstig intelligens, særligt hvis det aldrig har været intentionen fra start, siger Nikolaj Juncher Wædegaard. 

 - Hvis vi først fastlægger reglerne og bagefter lader myndigheder og tilsyn have en meget mere indgribende tilgang til, hvad de skal regulere, så er det fuldstændigt umuligt at få en fornuftig drøftelse af rammerne – og der er garanti for byrder i kølvandet på den tilgang, siger Sigrid Floor Toft.

Om AI-forordningen
AI-forordningen fastlægger forpligtelser for udviklere og brugere (deployers) af kunstig intelligens afhængigt af risikoen forbundet med anvendelsen af systemet. Størstedelen af kravene lægges på udviklerne.

Forordningen inddeler AI-brug i fem lag: 

• Uacceptabel risiko (forbud)
• Høj risiko (strenge krav; primært til udviklere, men også brugere af højrisikosystemer)
• Krav til generelle AI-modeller (som fx ChatGPT)
• Begrænset risiko (alene transparens krav)
• Øvrig AI (ingen krav)

Ikrafttrædelsestidspunkter for centrale elementer:

• Forbud mod brugen af AI med uacceptabel risiko & generelt krav til AI-færdigheder hos virksomheder og myndigheder.
  Gælder fra 2. februar 2025.
• Krav til generelle AI-modeller. Gælder fra 2. august 2025
• De generelle krav om transparens. Gælder fra 2. august 2026
• Højrisikokravene. Gælder fra 2. august 2026