Nogen gange er problemerne så store, at ingen kan løse dem alene. Sådan var det i 1987. Dansk økonomi og velfærd var truet, og det fik arbejdsgivere, arbejdstagere og politikere til at gå sammen om en aftale om pensioner, løn og arbejdsmarkedspolitik – Fælleserklæringen.
I dag står vi med nye udfordringer – et presset klima og velfærdssamfund – og der er behov for at drøfte, hvordan væsentlige samfundsaktører igen står sammen om at løse dem.
Den 31. august 2022 samler F&P sammen med Altinget politikere, arbejdsmarkedets parter og eksperter for at se tilbage på aftalen fra ’87. Hvordan fik vi den, og hvordan ændrede den dansk politik?
Vi drøfter behovet for en ny stor aftale, og ser på, om det kan lade sig gøre, og hvad konsekvenserne er, hvis vi ikke kan.
På dagen kan du bl.a. møde Peter Hummelgaard, Sigge Winther og Kent Damsgaard.
Arrangementet finder sted den 31. august kl. 13.00-17.00 med efterfølgende bar og netværk.
Tilmeld dig gratis via linket: https://www.altinget.dk/arena/konference/faelleserklaeringen
