Nyhed

Vildt sommervejr har givet dobbelt så mange skader i sommeren 2025

De danske vejrudsigter for 2025 har været fyldt med meldinger om skybrud og vådt vejr rundt omkring i landet. Og en ny rundspørge blandt fem forsikringsselskaber viser, at danske forsikringskunder i høj grad har mærket konsekvenserne af det våde sommervejr.

Publiceret 15.08.2025

De fem selskaber har foreløbigt modtaget over 10.000 skadesanmeldelser på grund af regn i sommeren 2025 – det er en fordobling sammenlignet med 2024, hvor der var omkring 5.600 skader.

 - Tallene bekræfter jo klart dén følelse, mange af hos har haft – nemlig, at skybrud har ramt danskernes hyppigt og hårdt hen over sommeren. Det er en kraftig påmindelse om, at det haster med at få løftet klimatilpasningen af Danmark, så vi i langt højere grad er i stand til at håndtere det vildere vejr, siger underdirektør Pia Holm Steffensen fra F&P. 

quote

På langt sigt går udviklingen kun én vej – nemlig mod et mere ekstremt vejr

- Pia Holm Steffensen, F&P

 

Hun peger på en rapport fra DTU, som viser, at prisen for oversvømmelser kan løbe op i over 400 mia. kr. de næste 100 år – hvis vi ikke klimatilpasser bedre.

 - Det er en åbenlyst god idé set med samfundsbriller, at vi gør langt mere for at forebygge klimaskaderne, inden de sker. Det giver i dén grad god økonomisk fornuft, og så vil det jo også være en tiltrængt håndsrækning til alle de borgere, som får ødelagt deres hjem, ejendele og sommer, når vandet rammer, siger Pia Holm Steffensen.

 - På langt sigt går udviklingen kun én vej – nemlig mod et mere ekstremt vejr, hvor endnu flere danskerne vil blive ramt. Så der er i dén grad behov for, at regeringen og Folketinget går sammen om en ambitiøs og omfattende klimatilpasningsplan for Danmark. Det kan kun gå for langsomt, siger Pia Holm Steffensen.

F&P er kommet med en række konkrete forslag til, hvad regeringen bør se på, der bl.a. handler om, at kommunerne skal kunne klimasikre til et højere niveau end de må i dag, mulighed for forsikringsselskaberne at dele skybrudsdata og større krav til nybyggeri i lavtliggende områder, for blot at nævne nogle forslag.

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Pia Holm Steffensen

Vil du vide mere?

Pia Holm Steffensen

Underdirektør