Tilsyn skal give reel værdi

Administrative byrdelettelser skal være en del af tilsynets strategi.

Ud fra en risikobaseret tilgang udvælger tilsynet selskaber, hvor det pågældende tema har stor forretningsmæssig betydning. 

Tilsynets medarbejdere bør tage udgangspunkt i den specifikke forretningsmodel hos den virksomhed, de foretager tilsyn hos.

Ordinære inspektioner er ressourcekrævende for alle parter. Det er positivt, at Finanstilsynet gør øget brug af funktionsinspektioner og tværgående temaundersøgelser frem for generelle, ordinære inspektioner, da Finanstilsynets ved disse undersøgelser sætter fokus på bestemte funktioner/temaer og tydeliggør tilsynets forventninger til selskabet på de undersøgte områder. Herved får undersøgelserne større værdi for selskabet. Generelle inspektioner er alt for omfattende og tidskrævende, og ofte kommer resultatet først flere år efter inspektionen. 

Scope for tilsynsundersøgelser skal alene udvides undervejs i forløbet, hvis der er tungtvejende grunde til det. F&P’s medlemmer oplever en tendens til, at scope udvides undervejs. Det er byrdefuldt for selskaberne, fordi der skal inddrages andre ressourcer end forudsat.

Det kan være byrdefuldt, når der fx varsles tilsyn i sommerferieperioden, da der naturligt vil være færre og måske skiftende ressourcer/kompetencer til at håndtere tilsynet. Dette kan give anledning til misforståelser eller dobbeltarbejde. 

Derudover er det vigtigt med rimelige tidsfrister i forhold til indsendelse af materiale, og at der gives ekstra tid, hvis fristen løber over en typisk ferieperiode. Samtidig bør tilsynsmyndighederne have for øje, at trods en forventning om, at det efterspurgte materiale er noget, selskaberne har liggende (ofte for en begrænset personkreds), vil det alligevel kræve tid at samle og kvalitetstjekke, så det kan fremsendes samlet og i et for tilsynsmyndigheden brugbart format. Særligt i forbindelse med ferieperioder vil der typisk – og for tilsynsmyndigheden forventeligt – være begrænset personaleressourcer og fravær af sædvanlige nøglepersoner. Korte tidsfrister er normalt i sig selv fordyrende for selskaberne.

Endelig er det byrdefuldt, at der føres tilsyn mindre end 6 måneder efter væsentlig ny/ændret praksis/vejledning på tilsynsemnet, da det ikke tillader selv selskaber med god governance at nå fyldestgørende implementering af ny praksis. På det finansielle område er der adskillige eksempler på, at lovgivningen (særligt niveau 2 - delegerede/gennemførelsesretsakter/RTS/ITS) kommer på plads meget sent i forhold til tidspunktet for reglernes anvendelse. Det gælder fx for DORA-forordningen, hvor der fortsat er betydelige udeståender i lovgivningen og deraf følgende usikkerhed omkring krav til selskaberne, trods denne skal finde anvendelse allerede fra 17. januar 2025. Finanstilsynet har ved flere lejligheder varslet, at der vil finde tilsyn sted umiddelbart herefter på centrale krav.

I forhold til et konkret tilsyn, er et godt tilsyn baseret på en konkret spørgeramme eller tema, som er klart defineret fra start af og som fastholdes undervejs i processen. Det gør det meget lettere for virksomheden at give de rigtige svar til tilsynsmyndigheden og sikrer, at der ikke bruges unødige ressourcer på forberedelse. 

Det er vigtigt, at der kommer en klar tilbagemelding på de foretagne tilsyn og tydelig afslutning af tilsynet i nær tidsmæssig forbindelse med tilsynet; både for at virksomhederne kan rette ind, hvis der er sket fejl, men også fordi resultaterne ofte bliver offentliggjort, hvilket giver et forkert billede, når forhold, der er historiske, præsenteres i en offentliggørelse af en tilsynsrapport. Det ”drukner” ofte i nyheden, at virksomheden for længst har rettet ind.

Det er byrdefuldt, at samme myndighed på samme tidspunkt fører tilsyn med forskellige emner hos samme virksomhed; fx når Datatilsynet fører tilsyn med databehandlere, som materielt overlapper med et cloudtilsyn.

Det følger af § 269, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, at forsikringsselskaber m.fl. skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet er i stadig stigende omfang begyndt at anvende hjemlen i § 269, stk. 1, til at bede om løbende indretninger fra alle forsikringsselskaber (eksempelvis excel-ark med oplysninger om markedsrenteprodukter). Sådanne krav om løbende indberetninger bliver ikke byrdevurderet. Det forekommer at være en problematisk brug af hjemlen.

§ 269, stk. 1, bliver også ofte brugt til at bede selskaberne om at udarbejde nyt materiale, herunder redegørelser og oversigter. Det burde være sådan, at det var tilstrækkeligt for tilsynet at bede om dokumentation for, at virksomheden har udarbejdet det materiale, som der er krav om i den særdeles omfangsrige regulering, der gælder på forsikringsområdet.  

Der bør ske bedre udnyttelse af platforme, der indsamler data og indberetninger.

Ligeledes bør dobbeltindberetninger undgås; f.eks. på regnskabsområdet, hvor der er 48 liv-regnskabsindberetninger til 5 forskellige danske myndigheder hvert år.

F&P’s medlemmer oplever ad-hoc forespørgsler fra Finanstilsynet, som kræver meget tid og mange ressourcer at besvare, men hvor selskabet efterfølgende ikke modtager nogen reaktion fra Finanstilsynet.