Politik

Klimatilpasning

Klimaforandringer og voldsommere vejr er desværre allerede en realitet. Og hvis vi skal beskytte danskernes huse og virksomheder mod øgede vandmasser er der brug for større politisk fokus på klimatilpasning, store investeringer, akut handling og fælles løsninger.

Relateret til: Klima og energi
Publiceret 04.10.2024

Brug for investeringer i klimaforebyggelse og akut politisk handling

Stadigt flere danskere bliver efterladt i ulykkelige situationer med ødelagte hjem, uoverskuelige skader og værdiløse ejendomme. Et konservativt skøn er, at danskerne alene i 2023 var ramt af klimarelaterede skader for over 3 mia. kr.

For omkring en halv million boliger er realiteten, at vandet er faretruende tæt på. Gør vi intet, vil fremtiden byde på boliger i dele af Danmark, der er så dyre at forsikre, at de i praksis ikke kan dækkes. En rapport fra DTU - finansieret af F&P og CIP Fonden - viser, at Danmark ser ind i skader for op mod 400 mia. kr. de næste 100 år, hvis vi ikke gør noget nu. Den eneste farbare vej frem er forebyggelse – men i dag bruger vi som samfund langt flere ressourcer på at reparere end på at forebygge.

DTU-rapport

Nationale skadesberegninger og vurdering af behov for klimasikring

Læs rapporten download

Derfor foreslår F&P: 

  • En national handlingsplan med milliardløft af investeringerne i klimatilpasning. De statslige investeringer i at forebygge klimaskader bør være ca. 5 milliarder kr. om året frem mod 2050.
  • Som del af handlingsplanen bør der indføres: Flyttestøtte til boligejere i meget udsatte områder.
  • Forsikringsselskaberne skal have mulighed for at dele deres skybrudsdata med kommunerne, hvilket ikke er muligt i dag pga. GDPR-reglerne. Selskaberne har detaljerede, konkrete data, der gør det muligt at se, hvor der ødelægges værdier, og hvor ofte skaderne sker.

Klimatilpasning af Danmark

F&P’s forslag til at hjælpe de danske bolig- og virksomhedsejere

Gå til udspil arrow-right

Kommunalt:

Kommunerne har en stor opgave i at udpege og klimatilpasse områder, der er særligt udsatte for oversvømmelse. Men i kommunernes lokalplaner er klimakrav ikke en selvfølge, lige som krav til nybyggeri i kystnære områder ikke er synderligt detaljerede.

Derfor foreslår F&P, at kommunerne:

  • indfører klimakrav, som fast del af lokalplanerne, så klimatilpasning tænkes ind på alle niveauer af den kommunale planlægning.
  • skaber et overblik over zoner i kommunen, der er udsat for oversvømmelse, så man sikrer, at købere kender risikoen, inden de køber en grund eller en ejendom. Og så man kan forhindre- eller klimasikre nybyggeri i områderne.
  • får mulighed for at stille specifikke og konkrete krav til nybyggeri generelt og til byggeri i kystnære og lavtliggende områder specifikt. Der er ikke mange præcise og konkrete regler for nybyggeri ved kysten, og bygningsreglementet bør ændres, så byggeriet i kystnære områder som minimum skal kunne modstå en 100-årshændelse. Tilsvarende findes der i dag hele byområder, som ligger så lavt, at vi ikke bør bygge (mere) uden at tage stilling til, hvordan man begrænser risikoen for oversvømmelser – selv ved helt almindeligt regnvejr.

Borgere:

Danskerne har i 2023 – og stadig i 2024 – fået at føle, at klimaforandringerne i høj grad har konkrete og mærkbare konsekvenser for vores hverdag og vores privatøkonomi. Men det kan være svært at vide præcist, hvordan man som privatperson skal sikre sin ejendom mod de indtrængende vandmasser.

Derfor foreslår F&P at sætte ind med:

  • en udvidet bolig-job-ordning. Lige som der tidligere blev indført fradrag for energibesparende forbedringer i boligen, bør der indføres det samme for klimasikring af egen bolig.
  • en årlig national oplysningskampagne om, hvad man som boligejer selv kan gøre for at undgå skader på ens bolig.  

Fremtidens vilde vejr – er Danmark klar?

Et klimatilpasningsudspil fra forsikrings- og pensionsbranchen

Gå til udspil arrow-right

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Pia Holm Steffensen

Vil du vide mere?

Kontakt vores ekspert i forsikring og forebyggelse

Pia Holm Steffensen

Underdirektør