Klimatilpasning

Klimaskader og voldsommere vejr

Vi lever i en verden, hvor vi kommer til at se voldsommere klima i fremtiden og deraf også flere klimarelaterede skader. I Danmark mærker vi allerede effekten af klimaforandringerne, hvor vi særligt er påvirket af et stigende antal skybrud, ligesom stigende grundvandsspejl og oversvømmelser sætter borgere, kommuner og virksomheder under pres. Det betyder oversvømmede kældre og druknede ejendele, hvis ikke vi bygger fornuftigt og lærer at håndtere vandet på en mere effektiv måde. Skader efter skybrud er omkostningstunge og en stor udgift for forsikringsselskaberne – og frem for alt har de store konsekvenser for de mange borgere og virksomheder, der får ødelagt deres ejendele og i værste fald også deres hjem eller virksomhed. Årligt udbetaler selskaberne mellem et par hundrede millioner kroner og flere milliarder kroner til skader – afhængigt af, hvor skybruddene finder sted og deres intensitet.

Øget politisk fokus på klimatilpasning

For at forebygge store skader er der behov for at have et højt klimatilpasningsniveau. Klimatilpasning handler om håndtering af vand fra oven (skybrud), fra siden (stigende havvand) og fra neden (stigende grundvand).

National klimatilpasningsfond

F&P foreslår, at klimatilpasningsindsatser støttes af en klimatilpasningsfond, som bidrager til finansiering af større tværkommunale klimatilpasningsprojekter. Alle danskere kan blive berørt af klimaforandringer. Derfor bør det ikke være op til den enkelte borger, kommune eller region at finansiere klimatilpasningsinitiativer. Klimatilpasning er et samfundsanliggende, og bør derfor afspejle sig i finansiering fra staten, ligesom det fx er tilfældet med udvikling af infrastruktur.

Brug forsikringsselskabernes skadedata

Forsikringsselskaberne ønsker at bidrage med skadedata over udbetalte erstatninger for skybrudsskader, som kan bruges til at målrette klimatilpasningsindsatserne. Selskaberne ligger inde med unikke skadedata over, hvilke værdier der er mest udsat og dermed, hvilke klimatilpasningsindsatser der vil have den største effekt i fremtiden. Det kan være med til at afhjælpe prioriteringen af, hvor klimatilpasningsinitiativerne skal igangsættes først.

Tilsvarende er der brug for, at stormflodsdata også anvendes som en del af planlægningen af fremtidige forebyggende tiltag. Des mere fælles viden og udveksling af data – des bedre og mere effektiv klimatilpasning.

Lovgivningen tillader dog ikke i dag, at disse klimadata må deles med det offentlige. Med den nuværende lovgivning kræver det samtykke fra den enkelte husstand, hvis selskaberne skal dele skadedata med kommunerne eller staten på matrikelniveau – et samtykke, som også kan trækkes tilbage igen. Det er en tung administrativ byrde, som ikke er mulig i praksis for selskaberne. Vi mener, der er tale om en samfundsopgave, som branchen bør og kan bidrage til, men det kræver en klar hjemmel i eksempelvis Lov om finansiel virksomhed, før datadelingen kan blive til virkelighed.