Afkastet fra pensionsformuen bidrager med 75 mia. kr. fra udlandet årligt

Afkastet fra investeringerne i udlandet er 75 mia. kr. årligt

OBS. Analysen er rettet 1. maj 2024, hvor det er præciseret, at afkastet på udenlandske investeringer indgår i opgørelsen af udlandsformuen, mens det alene er realiserede afkast fra udlandet, som bidrager til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster.

Danskerne har gennem deres pensioner investeret mere end 2.250 mia. kr. i udlandet ved udgangen af 2022. Pensionsformuen i udlandet er fordoblet de seneste 10 år, og svarer i dag til hele 80 pct. af BNP. Afkastet fra investeringerne bidrager hvert år med mere end 75 mia. kr. i gennemsnit. Positive afkast bidrager til større udlandsformue.

Den danske pensionsformue (inkl. ATP og forsikringsselskabernes investeringer) er vokset meget over de senere år, og forsikrings- og pensionssektorens samlede investeringer er ultimo 2022 på 4.200 mia. kr. svarende til 150 pct. af BNP. Over halvdelen er investeret i udlandet. I årene 2015-2022 har afkastet på investeringerne i udlandet været på 600 mia. kr. Det giver et årligt gennemsnit på 75 mia. kr., svarende til 3,7 pct. BNP.

Afkastene over de seneste fire år har været særlige og afspejler nogle turbulente år på de finansielle markeder. De tre år 2019-2021 gav ekstraordinært høje afkast, mens 2022 modsat gav store tab. Samlet er afkastet fra 2015 til og med 2022 på godt 600 mia. kr.

De aktiver forsikrings- og pensionsbranchen har investeret i udlandet, består i store træk af aktier, forskellige obligationer og unoterede aktiver. Passiverne er begrænsede og består primært af værdien af derivater i form af rente- og valutaderivater, der svarer til knap 4 pct. af nettoaktiverne, og trækker den samlede formue i en negativ retning.

Pensionsformuen i udlandet overstiger Danmarks samlede udlandsformue

Pensionsformuen i udlandet var ved udgangen af 2022 løbet op i 2.250 mia. kr. Det er en fordobling af niveauet, der var for bare 10 år siden. Til sammenligning er Danmarks udlandsformue, som er en nettoopgørelse, 1.733 mia. kr. ved udgangen af 2022. Populært sagt ville Danmark stadig have en negativ udlandsformue i dag uden den danske pensionsopsparing.

Summen af danskernes pensionsindbetalinger, pensionsudbetalinger og akkumulerede afkast på pensionsformuen har således medført, at pensionsselskabernes investeringer i udlandet udgør mere end summen af alle branchers samlede (netto) formue i udlandet, som tilsammen udgør Danmarks udlandsformue.

Pensionsformuen er vokset betragteligt de seneste 35 år i takt med arbejdsmarkedspensionernes udbredelse, jf. boks 1. Det har haft en positiv effekt på udlandsformuen, som parallelt er vokset. Siden 2005 er et historisk langvarigt underskud på betalingsbalancen vendt til et overskud, der i internationale sammenligninger placerer Danmark i top målt på formueindkomst fra udlandet.

Indkomst fra udlandet målt som forskel på BNP og BNI opgjort per indbygger viser, at indkomsten fra udlandet svarer til over 18.000 kr. pr. dansker i 2022.

Forskellen mellem BNI og BNP skyldes for Danmarks vedkommende primært formueindkomst fra udlandet. Danmark har således i højere grad end andre lande i EU øget velstanden gennem formueindkomst fra udlandet, der er et resultat af afkastet på vores stadig voksende udlandsformue.  

Forsikrings- og pensionssektoren er sammen med investeringsforeninger og Nationalbanken de aktører der, via en positiv udlandsformue, trækker den samlede danske udlandsformue i en positiv retning. Forsikrings- og pensionssektoren har nettoaktiver for ca. 1.615 mia. kr. Hertil kommer en væsentlig del, som investeres i udlandet via investeringsforeninger. Knap en fjerdedel af investeringsforeningers beholdning er investeringer som foretages på vegne af pensionssektoren. Penge- og realkreditinstitutter, der finansierer private virksomheder og husholdningernes lån via salg af obligationer til udlandet, trækker til gengæld nettoformuen i en negativ retning. Balancen for både husholdninger og den offentlige sektor udgør kun en mindre del af den samlede danske udlandsformue.

Negative afkast i 2022

Afkast på udlandsformuen opgøres netto og er et resultat af afkastet på aktiverne minus afkastet på passiverne. Ses der alene på aktiverne, er de siden 2015 blevet forrentet med gennemsnitligt 104 mia. kr. årligt, svarende til 4,7 pct. af BNP. Det høje afkast skyldes særligt årene 2019-2021, hvor der var tre år med historisk høje afkast.

Nedgangen i 2022 er primært drevet af, at passiverne er vokset, som et resultat af store tab på derivater. Det er hovedsageligt drevet af renteafdækningen, men selskaberne tabte samtidig på sine derivatkontrakter, der afdækker valutarisiko. Hovedparten af derivatkontrakterne er indgået for at sikre, at selskaberne kan leve op til sine fremtidige pensionsforpligtelser, når obligationskurser og valutakurserne ændres. For disse kontrakter betyder det, at når renterne og valutakurserne stiger, så falder kontrakterne i værdi. Omvendt vil et eventuelt fremtidig rentefald bidrage til at indhente tabet.

Passivsiden har ikke historisk spillet nogen stor rolle, men i 2022 er det netop rente- og valutaafdækninger, der trækker det samlede afkast ned med hele 360 mia. kr. Det skyldes i høj grad de stigende renter. Renteswaps bidrog med et negativt afkast på 185 mia. kr. i 2022, men modsvares i høj grad af, at værdien af garanterede ydelser faldt tilsvarende. I særdeleshed har ATP tabt ca. 250 mia. kr. på renteafdækninger 2022. ATP’s tab på renteafdækninger står således alene for langt størstedelen af tabet.