Afkastet på pensionsopsparing for en folkeskolelærer, sygeplejerske og jurist
Afkastet på pensionsopsparingen har i de sidste 20 år øget pensionsformuerne betydeligt. Afkastet har i gennemsnit været 6,7 pct. pr. år. fra 2002-2021. For sygeplejersker, folkeskolelærer og jurister i staten, som trådte ind på arbejdsmarkedet i år 2001 uden en formue, udgør afkastet 54 pct. af formuen i 2021, hvis den første indbetaling til pension var i 2002. Anderledes ser det ud for personer, som allerede havde en formue i 2001. For sygeplejersker, folkeskolelærer og jurister, som er på vej på pension i 2021, har afkastet øget pensionsformuen endnu mere de sidste 20 år. Her udgør afkastet isoleret set mellem 84 pct. og 92 pct. af stigningen i pensionsformuen for alle tre jobtyper. Den resterende stigning kommer fra de løbende indbetalinger. Notatet illustrerer betydningen af afkastet af pensions-opsparingen for tre typer personer, men gælder bredt for pensionsopsparerne i Danmark.
Afkastet på pensionsopsparing for en folkeskolelærer, sygeplejerske og jurist

Vil du vide mere?
Så kontakt gerne vores ekspert
Lene Back Kjærsgaard
Chefkonsulent
Relaterede links