Arbejde i efterlønsalderen - 2011:4

Analysen giver derfor et unikt billede af, hvem der arbejder ved siden af efterlønnen (arbejdende efterlønsmodtagere), hvor meget de arbejder, samt hvorledes de adskiller sig fra efterlønsmodtagere, der ikke arbejder (fuldtidsmodtagere af efterløn), og efterlønsberettigede beskæftigede. Derudover analyseres forskelle mellem efterlønsmodtagere, der er overgået til efterløn hhv. før efter det 62. år.  

Analyserapporten finder, at: 

• Knap 22.000 efterlønsmodtagere arbejdede ved siden af efterlønnen i 2008, hvilket svarer til omkring 12 pct. af de personer, der modtog efterløn i 2008.

• Omfanget af det arbejde der lægges ved siden af efterlønnen svarer til 5.300 fuldtidsbeskæftigede.  

• Der er store forskelle mellem efterlønsmodtagere, der er overgået til efterløn hhv. før og efter det 62. år. Efterlønsmodtagere, der er overgået før det 62. år, er karakteriseret ved at have et dårligere helbred, lavere uddannelse, lavere disponibel indkomst og lavere pensionsformue som 59-årig end efterlønsmodtagere, der er overgået til efterløn efter det 62. år.

• Der kun er små forskelle i baggrundskarakteristika og helbred mellem fuldtidsmodtagere af efterløn og arbejdende efterlønsmodtagere. Således har 93 pct. af de 60-årige fuldtidsmodtagere af efterløn helbred og baggrundskarakteristika, der svarer til de 60-årige arbejdende efterlønsmodtageres. Dermed har selv de svageste af efterlønsmodtagerne – målt på baggrundskarakteristika og helbred – et helbred, der er godt nok til, at de kan arbejde delvist.

• Når der ses på helbred og baggrundskarakteristika, er der et stort potentiale for at få flere fuldtidsmodtagere af efterløn til at arbejde ved siden af efterlønnen. Dette vil dog kun være muligt, hvis virksomhederne rent faktisk tilbyder fleksible job til seniorer. Analysen viser, at offentlige virksomheder tilsyneladende er dårligere til at beskæftige arbejdende efterlønsmodtagere end private virksomheder.