Beregning af betalingsvillighed for forsikring ved brug af en intertemporal model - 2009:8
For langt de fleste personer er de mulige tab ved skader på bil, hus, indbo, helbred osv. af en sådan størrelsesorden, at de vil have en stor negativ effekt. Denne rapport indeholder beregninger af den værdi, husstandene tillægger forsikring inden for hus-, bil- og indboforsikringsområderne
Beregning af betalingsvillighed for forsikring ved brug af en intertemporal model
For langt de fleste personer er de mulige tab ved skader på bil, hus, indbo, helbred osv. af en sådan størrelsesorden, at de vil have en stor negativ effekt. Ved at forsikre sig mod de økonomiske tab ved sådanne hændelser, er det muligt at opnå en betydelig formindskelse af den økonomiske usikkerhed. Da usikkerheden i sig selv er ubehagelig, vil de fleste personer være villige til at betale mere for en forsikring, end hvad den empiriske skadessandsynlighed tilsiger.
Denne rapport indeholder beregninger af den værdi, husstandene tillægger forsikring inden for hus-, bil- og indboforsikringsområderne. Beregningerne baserer sig på data om forsikringstagerne og forsikringshændelserne inden for de tre områder hos et større, dansk forsikringsselskab. Disse data kombineres med individdata fra Danmarks Statistik, der tilføjer oplysninger om den enkeltes familiestatus, indkomst og formue. Desuden anvendes eksperimentelle data om individers risiko- og tidspræferencer, jf. analyserapport 2009:7.
Beregningen af husstandenes værdisætning af forsikring tager udgangspunkt i en økonomisk model, hvor et individ eller en husholdning træffer økonomiske beslutninger om forbrug og opsparing over adskillige perioder. Ved at sammenligne individer med samme karakteristika som en gennemsnitlig husstand inden for en række undergrupper af befolkningen i en række forskellige situationer, kan det udregnes, hvor meget en husstand af en bestemt type maksimalt vil være villig til at betale for en forsikring, der dækker skader af denne type.
Beregning af betalingsvillighed for forsikring ved brug af en intertemporal model - 2009:8

Vil du vide mere?
Så kontakt gerne vores ekspert
Andreas Østergaard Nielsen
Underdirektør
Relaterede links