Dækningsgrader ved pension

Dækningsgrader i dag og i fremtiden

Dækningsgraden, som måler indkomsten før og efter pension, er i dag i gennemsnit knap 80 pct. Det viser en opgørelse fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning. 

Dækningsgraden varierer på tværs af uddannelsesgrupper. Personer, som er ufaglærte, har i gennemsnit en høj dækningsgrad i dag. Deres indkomst før skat er i gennemsnit 91 pct. af indkomsten før pension. En del af forklaringen er, at der blandt ufaglærte er en relativt høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Personer uden for arbejdsstyrken, som fx modtager førtidspension, har typisk en dækningsgrad som er tæt på 100 pct.

Bruttodækningsgraden, som er opgjort på baggrund af indkomsten før skat, ca. 70 pct. for personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og bruttodækningsgraden er i gennemsnit 67 pct. for personer med en lang videregående uddannelse. 

Pensionssystemet er for flere uddannelses- og faggrupper under modning. Det betyder, at blandt dem, som bliver pensionister i dag, er der mange, som ikke sparet op til pension gennem hele deres arbejdsliv, fordi arbejdsmarkedspensionerne først blev udbredt på store dele af det private arbejdsmarked i løbet af 1990’erne. I takt med at pensionssystemet modnes, vil dækningsgraderne også vokse fremadrettet. Frem mod 2060 og 2080 når de årgange, som træder ind på arbejdsmarkedet i disse år, når pensionsalderen, vil dækningsgraden for faglærte vokse til omkring 95 pct., og personer med en lang videregående uddannelse vil i gennemsnit have en bruttodækningsgrad på omkring 73 pct. 

I det modne pensionssystem vil der være færre med utilstrækkelig pensionsopsparing

Opgørelsen af de gennemsnitlige bruttodækningsgrader dækker over store forskelle på tværs af befolkningen. Det vil også være tilfældet i det modne pensionssystem. Både i dag og i fremtiden vil der være en ikke ubetydelig del af befolkningen, som risikerer en relativt stor nedgang i indkomst ved overgang til pension. I dag er det ca. 1 ud af 4, som oplever, at indkomsten før skat ved overgang til pension mere end halveres. I takt med at flere og flere får større pensionsopsparinger svinder denne andel med lave dækningsgrader ind. I 2080 vil det forventeligt blot være godt 10 pct., som oplever en halvering af indkomsten. 

Det bemærkes også, at andelen af befolkningen med en bruttodækningsgrad, som er over 90 pct., stort set vil være uændret på omkring 40 pct. også i det modne pensionssystemet. Det skyldes blandt andet, at mange af dem, som har dækningsgrader på over 90 pct., er personer, som står uden for arbejdsmarkedet og som ikke har nogen væsentlig pension. Det er personer, som er offentligt forsørget før og efter folkepensionsalderen. De har en relativt lav indkomst hele livet sammenlignet med den øvrige befolkning. 

Personer, der sparer op til pension gennem hele arbejdslivet, forventes at få en dækningsgrad som sikrer dem en passende indkomst som pensionist set i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Det afspejles også af de pensionsbidragssatser, som er på arbejdsmarkedet i dag.

Arbejdsmarkedstilknytning har stor betydning for den forventede dækningsgrad ved pensionering. Men der er også betydelige forskelle afhængig af samlivsstatus og indkomstniveau. Det er generelt sådan, at personer, som er i par, har lavere dækningsgrader end enlige. Det skyldes blandt andet, at pensionstillægget i folkepensionen er højere for enlige.

Personer med relativt høje indkomster vil typisk have lavere dækningsgrader. Men der er det vigtigt også at holde indkomstniveauet for øje. Det er typisk personer, som har høje indkomst som erhvervsaktive, der ved overgang til pension oplever en relativt større nedgang i indkomst end personer med lavere indkomst. Men indkomstniveauet som pensionist vil i kroner og øre stadig være højere end for mange andre grupper.