Dobbelt så mange kvinder arbejder deltid efter første barn

Flere kvinder arbejder deltid, når de får første barn

Når en familie får deres første barn, har det ofte stor betydning for moderens arbejdstid, mens det ingen betydning har for faderens arbejdstid. Kvinden vælger ofte at gå på deltid, mens manden ikke ændrer sin arbejdstid. Den fordeling af familiens arbejdstid fortsætter i mange år. Det gælder både 5 og 10 år efter første barn.

Perioden med barsel udgør kun en relativ begrænset del af det samlede arbejdsomfang i løbet af et arbejdsliv. Tilsvarende har barselsorloven en meget lille betydning for livsindkomsten. Det gælder uanset om det er med løn og pension fra sin arbejdsgiver eller med barselsdagpenge. Omvendt forholder det sig, hvis man i en periode på 5 til 10 år eller mere vælger at arbejde på deltid eller nedsat tid.

Lange perioder med deltid betyder både en lavere løn, mens man er på nedsat tid, men også en lavere pension ved pensionsalderen, fordi indbetalingerne har været lavere.

Denne analyse viser udbredelsen af deltid efter første barn og viser betydningen for den samlede pensionsopsparing sammenlignet med et arbejdsliv på fuld tid.

• Efter kvinder får deres første barn fordobles andelen, som arbejder deltid. Fem år efter første barn er født arbejder 40 pct. deltid, mens det var 20 pct. før første barn.
• Når mænd får deres første barn, ændrer de ikke arbejdstid efterfølgende. Det er også 20 pct. af mændene, som arbejder deltid før første barn, men fem år senere er det faldet til 17 pct.
• Det er stort set samme andel, der er på deltid efter fem år, blandt forældre, som fik første barn i 2010 eller 2017. Med andre ord har tilbøjeligheden til at vælge deltid ikke ændret sig over perioden.
• For forældre, som fik deres første barn i 2010, ses det at 10 år senere er 30 pct. af mødrene på deltid, mens det er 15 pct. af fædrene.
• Det generelle billede af at kvinder i høj grad nedsætter deres arbejdstid går igen på tværs af en række forskellige jobs. 60 pct. af kvindelige SOSU’er arbejder deltid 5 år efter første barn, mens det er 41 pct. blandt kvindelige sygeplejersker, 28 pct. af kvindelige lærere og 45 pct. af kvindelige pædagoger.
• For personer i disse job vil en periode på deltid (32 timer i stedet for 37 timer pr. uge) i 10 år betyde at pensionen bliver mellem 130.000 og 300.000 kr. mindre ved pensionsalderen. Svarede til 5-7 pct.

Deltidsfrekvensen fordobles efter kvinder får første barn

Der er stor forskel på, hvordan mænd og kvinder ændrer deres arbejdsliv, efter de bliver forældre første gang. For kvinder gør det sig gældende, at andelen som arbejder deltid – højest 32 timer om ugen – øges fra 20 pct. før første barn til 40 pct. fem år efter første barn. Blandt mænd er deltidsfrekvensen også 20 pct. før første barn, men er lavere fem år efter første barn.

Det er samtidig en ændring i arbejdstiden, som ser ud til at være langvarig og for nogle måske permanent. Således er det 30 pct. af kvinderne, som 10 år efter første barn, arbejder deltid.

Det gælder både, når man ser på forældre, som fik første barn i enten 2010 eller 2017. Det tyder på, at det er et meget fast og stabilt mønster blandt familierne.

Analysen tager udgangspunkt i data om arbejdstiden for lønmodtagere og sammenligner arbejdstiden i henholdsvis året før og fem og ti år efter første barn, som bliver født i 2010. Tilsvarende er lavet en opgørelse for personer, som får første barn i 2017 og som kan følges i fem år efterfølgende indtil 2022.

For at undersøge, om tendensen til at kvinder i høj grad vælger at være på deltid har ændret sig over tid undersøges det også om deltidsfrekvensen fem år efter første barn er anderledes blandt forældre som fik første barn i 2017 sammenholdt med 2010.

Det viser sig, at billedet er praktisk talt uændret. Fem år efter første barn er det forsat 40 pct. af kvinderne, som er på deltid, hvilket er en fordobling i forhold til året før første barn.

For mænd gælder det at deltidsfrekvens falder en smule fra 19 til 17 pct.

Deltid blandt kvinder er udbredt i en lang række job

Tendensen til at deltidsfrekvensen øges efter kvinder får deres første barn går igen for en række forskellige job og professioner. Der ses ydermere en tendens til, at andelen af kvinder, som arbejder deltid fem år efter første barn, vokser mest blandt de grupper, hvor udbredelsen af deltid er lavest før første barn. Det understreger, at det i høj grad er det at få et barn, som har betydning for, at en relativt høj andel kvinder arbejder deltid.

Det ses også, at deltid også er udbredt ti år efter første barn.

Konsekvenser af deltid for pensionsopsparingen

Ved hver graviditet er kvinder ofte på orlov i seks til tolv måneder. Hvis man har orlov fra et job, får en tit fuld løn i en stor del af perioden. Samtidig gælder det i flere overenskomster, at pensionsbidraget fortsætter uændret også i perioder, hvor man modtager barselsdagpenge. Det betyder, at selv orlovsperioden har en begrænset privatøkonomisk betydning. Både i forhold til at bevare sin løn, men også sin pension.

Omvendt har lange perioder med deltid stor betydning for privatøkonomien, og det gælder både som erhvervsaktiv, men strækker sig også ind i pensionstilværelsen.

Hvis man arbejder deltid hele sit arbejdsliv vil ens livsindkomst blive reduceret, og man vil have en lavere indkomst i hele arbejdslivet og pensionstilværelsen. Samtidig kan den pensions, som man når at spare op, godt række til at man har en indkomst som pensionist, som står i et rimeligt forhold til indkomsten som erhvervsaktiv, hvor man var på deltid.

Til gengæld kan man opleve et relativt større fald i indkomst som pensionist sammenlignet med indkomst som erhvervsaktiv, hvis det kun er i en del af arbejdslivet man er på deltid.

Det er illustreres ved en række modelberegninger for henholdsvis en skolelærer, pædagog, sygeplejerske og SOSU. Beregningerne tager udgangspunkt i de indkomster som henholdsvis den gennemsnitlige fuldtidsansatte og deltidsansatte inden for hver gruppe har. Beregningerne viser, hvor stort fald der er i pensionsformuen ved pensionsalderen, hvis man har været på deltid i ti år fra 30 år og til 40 år for derefter at arbejde fuldtid frem til pensionsalderen.

I de ti år med deltid opstår et efterslæb på pensionsopsparingen på mellem 5 og 7 pct. for de pågældende grupper. Det svarer til en fald i pensionsopsparingen på mellem 130.000 og 300.000 kr. ved pensionsalderen.