Få selvpensionerede både i dag og i fremtiden - baggrundsrapport

Der er få selvpensionerede i dag, og det, vi ved om de selvpensioneredes adfærd i dag sammenholdt med den forventede fremtidige udvikling, tyder ikke på, at der vil komme markant flere selvpensionerede i fremtiden.

Download som PDF

Indledning og sammenfatning Hvor mange er selvpensioneret? Hvad lever de selvpensionerede af? Arbejdsmarkedstilknytning før selvpensionering Pensionsindbetalinger, -udbetalinger og -formue blandt selvpensionerede Hvad driver selvpensionering? Øger den stigende folkepensionsalder antallet af selvpensioneret? Omfanget af selvpensionerede i fremtiden Bilag. Resultater af analyse

Publiceret 24.06.2024

Læs også artiklen i Finans/Invest 03 2024

Få selvpensionerede både i dag og i fremtiden

download

Indledning og sammenfatning

Danmark har et af verdens bedste pensionssystemer. Styrken er den store udbredelse, hvor 9 ud af 10 danskere i arbejde har en pensionsformue. Langt hovedparten af de fremtidige pensionister har udsigt til solide pensioner. Sammen med levetidsindekseringen af folkepensionsalderen er der skabt et solidt fundament for såvel den enkelte pensionsopsparer som for hele samfundsøkonomien. På det seneste er der dog fremsat bekymring for, om netop flere år med pensionsopsparing og færre år med pensionsudbetalinger betyder, at danskerne vil spare for meget op, så flere vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for deres egne midler inden folkepensionsalderen, jf. Ramlau-Hansen og Brink (2023).

Spørgsmålet er, om der er grund til bekymring. Det er evident, som Ramlau-Hansen og Brink (2023) viser, at pensionsformuerne vil vokse fremadrettet i takt med modningen af pensionssystemet, ligesom formuerne forventeligt vil skulle udbetales over færre år. Det øger alt andet lige de årlige udbetalinger. Men det vil forventeligt ikke nødvendigvis føre til et større omfang af selvpensionering, end vi ser i dag.

En selvpensionist er en person, som er under folkepensionsalderen og har udbetalinger fra egen pension som primær indkomst. En selvpensionist modtager ingen offentlige ydelser og har begrænset erhvervsindkomst.

Denne rapport uddyber resultaterne i artiklen ”Få selvpensionerede både i dag og i fremtiden” i Finans/Invest, jf. Kjærsgaard et al. (2024). Rapporten belyser de forhold, som har betydning for selvpensionering i dag og anvender resultaterne til at vurdere omfanget af selvpensionerede i fremtiden. I det følgende kortlægges derfor omfanget af selvpensionering aktuelt. Herefter opstilles en empirisk model, som anvendes til at bestemme de særlige karakteristika, som gør sig gældende for dem, som vælger selvpension i dag. Derudover undersøges det, om den stigende folkepensionsalder de senere år har fået flere til at vælge selvpension, fordi varigheden indtil folkepension stiger for en given alder. På baggrund af resultaterne vurderes det efterfølgende, hvordan omfanget af selvpensionering kan forventes at være fremadrettet med udgangspunkt i den tilbagetrækningsadfærd, som ses i dag, i kombination med fremskrivninger af forventede pensionsudbetalinger og pensionsudbetalingsaldre.

De centrale resultater i analysen er:

Der er flere og flere, som trækker sig tilbage før folkepensionsalderen på egen pension, og ikke modtager offentlige ydelser og har begrænset erhvervsindkomst. I 2022 er der 10.500 selvpensionerede helårspersoner blandt de 60-66-årige, mens der i 2018 var 4.000 helårspersoner. Stigningen forklares i høj grad af, at folkepensionsalderen er øget med to år, så perioden som selvpensioneret er øget.
Niveauet af selvpensionerede er dog lavt. I 2022 udgør de selvpensionerede 2 pct. af de 60-66-årige. Til sammenligning er 33 pct. af de 60-66-årige offentlig forsørgede, mens 4 pct. lever uden egen indkomst.
Der er flere kvinder end mænd, som er selvpensionerede, og tilsvarende er der flere i et parforhold end enlige, som er selvpensionerede. Halvdelen af de selvpensionerede har under to år til folkepensionsalderen. 29 pct. af de selvpensionerede er faglærte, mens 22 pct. har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at personer med en videregående uddannelse er overrepræsenterede. Blandt alle 60-66-årige med en lang videregående uddannelse udgør de selvpensionerede 6,4 pct., og tilsvarende er 1,8 pct. af de faglærte selvpensionerede. De selvpensionerede er overrepræsenteret i traditionelle velhaverkommuner som Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk.
De selvpensionerede falder i to grupper. Den ene gruppe får kun en lille udbetaling fra deres løbende pension i 2022. 7 ud af 10 får under 20.000 kr. udbetalt pr. måned, hvilket svarer til dagpengesatsen. Der er endda 3 ud af 10, som får under 5.000 kr. udbetalt pr. måned. De selvpensionerede med små pensionsudbetalinger har i gennemsnit en finansiel formue på 2 mio. kr., som de også har mulighed for at leve for.
Den anden gruppe udgør 30 pct. af de selvpensionerede, og de har en pensionsudbetaling over 20.000 kr. pr. måned. Blandt alle 60-66-årige er det kun 5 pct. med en pensionsformue, som svarer til en udbetaling på over 20.000 kr. pr. måned.
To tredjedele af alle nye selvpensionerede i 2022 var i beskæftigelse 3 måneder før selvpensionering, dog arbejdede halvdelen af de selvpensionerede, som kommer fra beskæftigelse, under 37 timer.
En høj forventelig pensionsudbetaling er den stærkeste forklaringsfaktor af sandsynligheden for at blive selvpensioneret. Andre karakteristika såsom kvinder i par, personer med en videregående uddannelse, personer med en relativt lav erhvervsindkomst og personer uden for arbejdsmarkedet året før selvpension, har også positiv og statistisk signifikant, men dog en begrænset forklaringskraft for sandsynligheden for selvpensionering. En pensionsformue, som svarer til en udbetaling på over 30.000 kr. pr. måned, betyder en forventet sandsynlighed for selvpensionering på 3,6 pct., mens en forventet pensionsudbetaling på mellem 20.000 og 30.000 kr. pr. måned giver en forventet sandsynlighed for selvpensionering på 2,9 pct.
I fremtiden vil den gennemsnitlige individuelle forventede pensionsudbetaling for seniorer med op til 5 år til folkepensionsalderen stige fra 8.800 kr. i dag til 12.300 kr. i 2070 (2022-niveau). Det skyldes modningen af pensionssystemet og en højere folkepensionsalder.
Stigningen i de forventede pensionsudbetalinger sker i højere grad ved, at de små udbetalinger bliver større. I dag er der omkring 220.000 personer med op til 5 år til folkepensionsalderen, som har en forventet udbetaling på under 10.000 kr. I 2070 vil tallet være 150.000 personer. I 2070 vil der tilsvarende være flere personer med en forventet pensionsudbetaling mellem 10.000 kr. og 20.000 kr. pr. måned end i dag. Til gengæld vil antallet af personer med en forventet pensionsudbetaling på over 30.000 kr. pr. måned kun stige meget svagt fremadrettet, som er den gruppe, som er mest tilbøjelig til at vælge selvpension.
Den stigende folkepensionsalder fra 66½ til 67 år har ikke øget tilgangen til selvpension signifikant, men den højere folkepensionsalder har øget antallet selvpensionerede ved, at det er muligt at være selvpensionerede i længere tid.
De fleste med en pensionsordning i dag kan få den udbetalt allerede som 60-årig, men i fremtiden vil færre have mulighed for at få den udbetalt som 60-årig og flere vil kunne få den udbetalt 5 år før folkepensionsalderen. Stramningen af pensionsudbetalingsalderen, som allerede er politiske besluttet, vil begrænse muligheden for selvpension i fremtiden.
På baggrund af den ændrede fordeling i størrelserne af pensionsudbetalingerne og stramningerne i pensionsudbetalingsalderen, vurderes det, at der i 2070 kun vil være 13.000 selvpensionerede.

Hvor mange er selvpensioneret?

Der er få personer før folkepensionsalderen, som er selvpensionerede. Selvpensionerede er personer, som helt eller delvist lever af deres egen pension, og som samtidig ikke modtager offentlige ydelser og kun har en begrænset erhvervsindkomst. Egen pension omfatter løbende udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension eller en privat pension, som ikke skyldes tab af erhvervsevne eller pension til efterladte.

Definition af selvpensioneret med egen pension

En selvpensioneret er en person med løbende udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension eller privat pension, som ikke skyldes tab af erhvervsevne eller pension til efterladte. I samme måned som udbetaling fra egen pension finder sted, må personen ikke have udbetalinger fra offentlige indkomstoverførsler, herunder efterløn, kontanthjælp, dagpenge, SU mv. Personen skal modtage egen pension i mindst 3 måneder i træk og må ikke have udbetaling fra tab af erhvervsevne eller førtidspension og seniorpension i løbet af året. Samtidig må personen ikke have en erhvervsindkomst på over 13.253 kr. i måneden. Grænsen svarer til 2/3 af mindstelønnen for en ufaglært butiksansat, jf. HK Handel overenskomst (OK23). Erhvervsindkomsten er inkl. overskud fra egen virksomhed, som registreres på årsbasis og indgår med 1/12 i hver måned i løbet af året. Personer, som samtidig modtager tjenestemandspension, frasorteres, hvis tjenestemandspensionen udgør mere end halvdelen af udbetalingerne fra pension i den pågældende periode. Opgørelsen omfatter personer, som er fyldt 60 år og er under folkepensionsalderen.

I 2022 er der 10.500 selvpensionerede helårspersoner blandt de 60-66-årige. Antallet af selvpensionerede har været stigende de sidste mange år, dog fra et meget lavt niveau. En af grundene til, at antallet af selvpensionerede er steget, er den stigende folkepensionsalder, som er steget fra 65 år i 2018 til 67 år i 2022.

De selvpensionerede udgør 2 pct. af alle i alderen 60-66 år i 2022. Til trods for, at antallet af selvpensionerede har været stigende de seneste år, så udgør de en lille andel af seniorerne. Til sammenligning er der 4 pct. selvforsørgede, dvs. seniorer uden en erhvervsindkomst og uden en indkomstoverførsel og uden udbetaling fra egen pension. De kan have formueindkomst eller være forsørget af andre. 33 pct. af seniorerne mellem 60 og 66 år modtager en offentlig indkomstoverførsel.

Hvem er de selvpensionerede?

Der er flere kvinder end mænd, som er selvpensionerede, og tilsvarende er der flere i et parforhold end enlige, som er selvpensionerede. Blandt alle 60-66-årige i parforhold er 2,7 pct. selvpensionerede, mens 1,6 pct. af de enlige er selvpensionerede. De selvpensionerede er også ofte tæt på folkepensionsalderen. Knap halvdelen af de selvpensionerede har to år eller mindre til folkepension.

Godt 2.300 af de selvpensionerede har en lang videregående uddannelse. Dette svarer til 6,4 pct. af alle med en lang videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Tilsvarende er 3.000 af de selvpensionerede faglærte, hvilket svarer til 1,8 pct. af alle faglærte i aldersgruppen.

Placerer man de 10.500 selvpensionerede på et danmarkskort, centrerer de sig i traditionelle velhaverkommuner som Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk. De fire kommuner har alle over 5 pct. selvpensionerede.

Hvad lever de selvpensionerede af?

Mange selvpensionerede får kun en lille udbetaling fra deres løbende pension. I 2022 får 7 ud af 10 udbetalt under 20.000 kr. pr. måned før skat, og der er endda 3 ud af 10, som får under 5.000 kr. udbetalt pr. måned. Til sammenligning er dagpengesatsen 19.351 kr. pr. måned.

De selvpensionerede har udover deres pensionsudbetaling også mulighed for at leve af anden indkomst, såsom kapitalindkomst, en evt. partners indkomst og fri opsparing.

De fleste selvpensionerede har en begrænset anden indkomst udover pensionsudbetalinger. Anden indkomst er hovedsagelig renteindtægter og realiseret tab og gevinster på værdipapirer. I 2022 var anden indkomst omkring 3.700 kr. pr. måned for selvpensionerede med en udbetaling under 30.000 kr., mens selvpensionerede med en udbetaling over 30.000 kr. har en anden indkomst på 8.400 kr. pr. måned.

Blandt selvpensionerede, som er gifte eller samlevende, ses der en negativ sammenhæng mellem egen indkomst og partnerens indkomst. Selvpensionerede med lave indkomster (små pensionsudbetalinger) har typisk en partner med højere indkomst end den selvpensionerede. Partnerens indkomst er i gennemsnit 540.000 kr. for selvpensionerede med årsindkomst på under 100.000 kr., mens partners indkomst i gennemsnit er 410.000 kr. for selvpensionerede med en årsindkomst på over 500.000 kr.

Indkomsten viser ikke et eventuelt forbrug af fri opsparing. De selvpensionerede med små pensionsudbetalinger har i gennemsnit en fri opsparing på 2 mio. kr., som de også har mulighed for leve for. Selvpensionerede med en udbetaling på over 30.000 kr. har også en høj fri opsparing på 5,4 mio. kr.

Halvdelen af alle selvpensionerede har en nettoformue ekskl. bolig og pension på under ½ mio. kr., mens godt 20 pct. af de selvpensionerede har en nettoformue ekskl. bolig og pension på over 2 mio. kr. Andelen af selvpensionerede er højere blandt de 60-66-årige med en høj nettoformue end blandt de 60-66-årige med en lav nettoformue. Omkring 7 pct. er selvpensionerede blandt de 60-66-årige med en nettoformue over 2 mio. kr., mens 1 pct. er selvpensionerede blandt 60-66-årige med nettoformue under 100.000 kr.

Arbejdsmarkedstilknytning før selvpensionering

Selvpensionerede kommer ofte fra beskæftigelse. To tredjedele af alle nye selvpensionerede i 2022 var i beskæftigelse 3 måneder før selvpensionering, mens 3 ud af 4 er i beskæftigelse et år før selvpensionering. Der er dog mange af de selvpensionerede, som kommer fra et arbejde på nedsat tid før selvpensionering. 18 pct. af alle selvpensionerede er på nedsat tid, svarende til under 30 timer pr. uge, et år før selvpensionering.

Der er mange selvpensionerede, som er selvforsørgende før selvpensionering. Det betyder i praksis, at de ikke har nogen nævneværdig registreret indkomst. Tre måneder før selvpensionering er 23 pct. selvforsørgede.

Pensionsindbetalinger, -udbetalinger og -formue blandt selvpensionerede

Selvpensionerede har høje pensionsindbetalinger før selvpension, også markant højere end indbetalingerne hos andre. Især i årene før 2010 var indbetalinger høje, men falder med 30.000 kr. fra 2009 til 2010. Faldet skyldes, at der i 2010 blev indført loft over, hvor meget man måtte indbetale på en ratepension. Indbetalinger til fradragsberettiget ratepension var især populært blandt personer, som senere selvpensionerede sig.

De høje pensionsindbetalinger har genereret store pensionsformuer hos selvpensionerede. Knap 40 pct. af de selvpensionerede har en pensionsformue over 4 mio. kr., mens over halvdelen af de selvpensionerede har en pensionsformue på over 3 mio. kr. Pensionsformuen er også markant højere for selvpensionerede end andre 60-66-årige. 11 pct. af de 60-66-årige med en pensionsformue over 4 mio. kr. er selvpensionerede, mens 6 pct. med en pensionsformue mellem 3 og 4 mio. kr. er selvpensionerede. Til sammenligning er 2,3 pct. af alle 60-66-årige selvpensionerede.

Pensionsformuens størrelse er selvfølgelig afgørende for størrelsen af pensionsudbetalingerne ved selvpension sammen med den tidligste udbetalingsalder på det antal ordninger, man har, men den forventede restlevetid er også afgørende. En måde at sammenligne pensionsudbetalingernes størrelse ved selvpension for både selvpensionerede og ikke-selvpensionerede, er at omregne pensionsformuen til en forventede udbetaling, hvis man valgte selvpension ved den aktuelle alder. Dette gøres ved, at både rate- og livrentedepoter antages udbetalt som en livsvarig pension, hvor der er anvendt et realafkast på 1,5 pct. og aldersbetingede forventede levetider fra Finanstilsynets levetidsmodel, jf. Finanstilsynet (2023). Det en den udbetalingsprofil, som passer bedst med de faktiske pensionsudbetalinger for de selvpensionerede, jf. bilag. En udbetalingsprofil som fx en 10-årig ratepension passer dårligere med de faktiske, observerede udbetalinger. Det er generelt svært at forudsige udbetalingsprofiler for ratepensioner, da der er stor forskel på, hvornår og antal år ratepensioner udbetales. Den anvendte metode sidestiller desuden individer, der af forskellige årsager har forskellige fordelinger af ratepension og livrentepension i deres pensionsdepoter.

De selvpensionerede adskiller sig ved at have væsentligt større forventede pensionsudbetalinger end de øvrige 60-66-årige. Blandt alle 60-66-årige vil 95 pct. forvente at få en pensionsudbetaling på under 20.000 kr., mens 6 ud af 10 enten ikke har en pension eller vil have en udbetaling på under 5.000 kr. pr. måned.

Hvad driver selvpensionering?

Resultaterne af den følgende analyse indikerer, at der er en række karakteristika, som driver selvpensionering. Sandsynligheden for at blive selvpensioneret er alt andet lige højere for seniorer med en høj forventede pensionsudbetaling og fri opsparing. Selvpensionering er også mere udbredt blandt personer med en videregående uddannelse, og personer der bor i Nordsjælland. Det analyseres, hvad der har betydning for at blive selvpensioneret med udgangspunkt i nye selvpensionerede i 2022 sammenlignet med seniorer, som endnu ikke har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Metoden er beskrevet nærmere i boksen.

Sandsynlighed for selvpensionering

Der tages udgangspunkt i alle 60-66-årige, som har mulighed for at begynde udbetalinger fra en pensionsordning i 2022. Personer, der allerede i 2021 er tilbagetrukket på en offentlig ydelse eller er selvpensioneret, er ekskluderet. Analysen omfatter i alt 315.860 personer, hvor 4.306 overgår til selvpension i 2022.

Til analysen anvendes en sandsynlighedsmodel, som beregner den forventede sandsynlighed for at blive selvpensionerede fordelt på karakteristika.

$$\small
\text{logit}(E[Y \mid X]) = \beta_0 + \beta_1 X + \varepsilon \quad \text{hvor} \quad Y = \begin{cases}
1 & \text{ved selvpensionering} \\
0 & \text{ellers}
\end{cases}$$

X er en vektor med variable for køn, alder, børnebørn under 6 år, landsdel, uddannelse, indkomst året før, 5 år før og 10 år før, tilknytning til arbejdsmarked året før, 5 år før og 10 år før, antal timer året før, branche året før, forventede løbende pensionsudbetalinger (ratepension og livrentepension), kapitalpensionsopsparing og aldersopsparing, finansiel formue og boligformue, tjenestemandspension og medlem af efterlønsordningen.

Der er 1,4 pct., som overgår til selvpension i populationen i analysen (ATT). De selvpensionerede har dog andre karakteristika end gennemsnitspersonen i populationen. For seniorer med karakteristika som gennemsnittet i populationen i analysen vil sandsynligheden være 0,5 pct. (ATE). Sandsynligheden for en person med gennemsnitlige karakteristika (ATE) anvendes i nedenstående analyse, da vi er interesseret i at sammenligne resultaterne med sandsynligheden for selvpensionering givet karakteristikaene for hele populationen.

Den væsentligste forklaringsfaktor i modellen er de forventede pensionsudbetalinger. De personer, som har en forventet pensionsudbetaling over 30.000, har 3,6 pct. sandsynlighed for at overgå til selvpension, givet at alle andre karakteristika er som gennemsnittet i populationen. Det er en forventet sandsynlighed for at overgå til selvpension, som er 7 gange (3,6/0,5) højere end referencepersonen. Personer med en forventet pensionsudbetaling mellem 20.000 og 30.000 kr. har en forventet sandsynlighed på 2,9 pct.

Til sammenligning har størrelsen af fri opsparing mindre betydning for selvpensionering. Den forventede sandsynlighed for selvpensionering er 0,6 pct. for personer med en fri opsparing på over 4 mio. kr. Der er heller ikke den samme variation i sandsynligheden for selvpensionering på tværs af fri opsparing. For eksempel er sandsynligheden 0,6 pct. for personer med fri opsparing i intervallet 0,1-0,5 mio. kr.

Der er andre faktorer, som er statistisk signifikante, men som ikke har tilsvarende stor forklaringskraft. Blandt andet har demografiske og socioøkonomiske forhold som at være kvinde, at være i et parforhold, have en videregående uddannelse og være tæt på folkepensionsalderen en signifikant højere sandsynlighed for at udløse selvpensionering end gennemsnitspersonens karakteristika. Tilsvarende medfører økonomiske forhold såsom en lav erhvervsindkomst året før selvpensionering og en høj erhvervsindkomst 10 år før selvpensionering en signifikant højere sandsynlighed for selvpensionering end for gennemsnitspersonen. Resultaterne kan ses i vedlagte bilag.

Hvem har en pensionsudbetaling på over 20.000 kr.?

Konklusionen er, at sandsynligheden for selvpensionering er størst blandt en særlig gruppe personer med forventede udbetalinger over 20.000 kr. pr. måned. Det er få seniorer, som i dag kan få så høje forventede pensionsudbetalinger, da det kræver meget store pensionsformuer. Der er 42 pct. af de nye selvpensionerede med forventede udbetalinger over 20.000 kr., som har en lang videregående uddannelse, 18 pct. er ansat i finanssektoren året før og 18 pct. bor i Nordsjælland. Mens blandt ikke-selvpensionerede er der kun 10 pct., som har en lang videregående uddannelse, 3 pct. er ansat i finanssektoren året før, og 9 pct. bor i Nordsjælland.

Øger den stigende folkepensionsalder antallet af selvpensioneret?

Folkepensionsalderen er steget fra 65 år i 2018 til 67 år i 2022. Den stigende folkepensionsalder kan have betydet, at flere er selvpensioneret. Det kan ske gennem to mulige dynamikker: varighedseffekt og tilgangseffekt. Varighedseffekten er, at man har flere år som selvpensioneret ved en given alder, når folkepensionsalder stiger. Dvs. de personer med en folkepensionsalder på 67 år fremfor 66½ år vil være på selvpension et halvt år længere. Tilgangseffekten er, at ved en given alder er perioden indtil folkepensionsalder længere, og det kan gøre det mere eller mindre attraktivt at vælge selvpension. Tilgangseffekten kan beskrives ved at se på 66-årige med en folkepensionsalder på hhv. 66½ år og 67 år. Det kan være mere attraktivt at selvpensionere sig som 66-årig, når folkepensionsalderen stiger til 67 år, fordi alternativet er at arbejde 1 år mere i stedet for blot 6 måneder. Omvendt vil et år som selvpensioneret i stedet for 6 måneder alt andet lige kræve en større opsparing. Det undersøges, om den stigende folkepensionsalder har øget antallet på selvpension fordelt på de to effekter. Dette gøres ved at sammenligne to persongrupper – personer født hhv. 1. halvår 1955 og 2. halvår 1955 – som må antages at være ens, bortset fra, at de har en forskellig folkepensionsalder på hhv. 66½ år og 67 år. Metoden er beskrevet nærmere i boksen.

Evaluering af højere folkepensionsalder på tilgang til selvpension

Der tages udgangspunkt i to grupper af personer, som er født hhv. i 1. halvår 1955 og 2. halvår 1955. De har en folkepensionsalder på hhv. 66½ år og 67 år. De to grupper må antages at være ens, fordi de er født tæt på hinanden, og det antages, at de alene adskiller sig ved at have forskellig folkepensionsalderen. Det er på den baggrund muligt at opgøre en forskel i tilgang til selvpension alene på grund af forskel i folkepensionsalder. Analysen udføres ved et regression discontinuity design, hvor tilgang til selvpensionering, Y, for hvert alderstrin, a, sammenlignes for de to grupper. Derudover medtages en indikator for, om folkepensionsalderen er 67 år og en variabel, der angiver antal uger personen er født til/fra 1. juli 1955:

$$
\small
\begin{aligned}
\Pr(Y_{ia}) = & \beta_0 + \beta_1 d_{i, \text{Folkepensionsalder 67 år}} + \beta_2 \text{Uger født fra 1. juli 1955}_i \\
& + \beta_1 \left( d_{i, \text{Folkepensionsalder 67 år}} \cdot \text{Uger født fra 1. juli 1955}_i \right) \\
& + d_{i, \text{Medlem af efterlønsordning}} + \varepsilon_i
\end{aligned}
$$

$$\small
\text{hvor} \quad Y_{ia} =
\begin{cases}
1 & \text{ved selvpensionering ved alder } a \\
0 & \text{ellers ved alder } a
\end{cases}$$

$$\small
\quad a = \{60-60\frac{1}{2} \text{ år}, \ldots, 66\frac{1}{2}-67 \text{ år}\}
$$

Forskellen på selvpensioneringsgraden for de to grupper beregnes separat for hvert aldersinterval, a. De to grupper har udover en forskellig folkepensionsalder også en forskellig efterlønsalder. Der medtages derfor også en indikator for, om de er medlem af efterlønsordningen eller ej. Andelen i de to grupper, som er medlem af efterlønsordningen, er dog stort set ens. 59 pct. af dem, som er født 1. halvår 1955, er medlem, mens 58 pct. af dem som er født 2. halvår 1955, er medlem. Der er ligeledes 92 pct. i de to grupper, som har pensionsformue og dermed mulighed for selvpensionering.

Personer født 1. og 2. halvår 1955 har nogenlunde samme tilgang til selvpensionering fordelt på alder lige indtil det 66½ år, hvor personer født 1. halvår 1955 kan gå på folkepension. De to grupper har begge en relativt høj tilgang til selvpension omkring 60 år og 65 år. For hvert halve års alderstrin frem til 66½ år er tilgangen til selvpensionering stort set ens mellem de to grupper.

Det er muligt at teste, om selvpensioneringsraten for hvert halve alderstrin for personer med en folkepensionsalder på hhv. 66½ og 67 år er statistisk forskellig fra hinanden.

Personer med en folkepensionsalder på 67 år har ikke en signifikant højere selvpensioneringsrate i forhold til personer med en folkepensionsalder på 66½ år frem til det 66½ år. Selvpensioneringsraten i det 66½-67 år er selvfølgelig signifikant større for personer med en folkepensionsalder på 67 år fremfor personer med en folkepensionsalder på 66½ år, da sidstnævnte ikke har mulighed for at være selvpensioneret pr. definition, da de har opnået folkepensionsalderen. Samlet set er konklusionen, at for alle andre alderstrin betyder en højere folkepensionsalder ikke en øget tilgang til selvpensionering. Antallet af selvpensionerede øges alene ved, at det er muligt at være selvpensioneret i længere tid (varighedseffekten, som er 6 måneder pr. alderstrin).

Omfanget af selvpensionerede i fremtiden

Der er særligt to ting, som er afgørende for antallet af selvpensionerede i fremtiden. Den ene er størrelsen på pensionsudbetalingerne som selvpensionerede, og den anden er, hvor mange, som har mulighed for at få pensionen udbetalt, og dermed være selvpensionerede.

Større forventede pensionsudbetalinger

Seniorernes pensionsformue forventes at stige i fremtiden, da der er flere, som har indbetalt til pension som følge af modningen af pensionssystemet. Samtidig vil man spare op i flere år som følge af den stigende folkepensionsalder, og få udbetalt sin pension i færre år som følge af kortere forventet restlevetid ved folkepensionsalderen. Dette øger de årlige udbetalinger i fremtiden, og kan isoleret set føre til flere selvpensionerede. I fremtiden vil den gennemsnitlige forventede pensionsudbetaling for gruppen af seniorer med 1-5 år før folkepensionsalderen stige fra 8.800 kr. pr. måned i dag til 12.300 kr. i 2070 (opgjort i 2022-niveau) ifølge DREAM-gruppens SMILE-model. SMILE-modellen er den første model, som fremskriver pensionsformuer mv. på individniveau, jf. DREAM-gruppen (2024). Modellens styrke er, at den netop kan beskrive fordelingen af fremtidige pensionsformuer på tværs af befolkningen.

De forventede pensionsudbetalinger vil vokse mest i midten af fordelingen. Det kan illustreres ved at se på fordelingen af de forventede pensionsudbetalinger. Stigningen i de forventede pensionsudbetalinger sker i højere grad ved, at de små udbetalinger bliver større. I dag er der omkring 220.000 personer med 1-5 år til folkepensionsalderen, som har en forventet udbetaling på under 10.000 kr. I 2070 vil tallet være 150.000 personer. I 2070 vil der tilsvarende være flere personer med en forventet pensionsudbetaling mellem 10.000 kr. og 20.000 kr. pr. måned end i dag. Til gengæld vil antallet af personer med en forventet pensionsudbetaling på over 30.000 kr. pr. måned kun stige meget svagt fremadrettet, som er den gruppe, som er mest tilbøjelig til at vælge selvpension.

Færre med mulighed for selvpension

Folkepensionsalderen forventes at stige i fremtiden. Det er besluttet, at pensionsalderen stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035. Det bidrager til, at antallet af seniorer mellem 60 år og folkepensionsalderen, vil stige. I dag er der 500.000 personer mellem 60-66 år, mens i 2070 forventes der at være 1 mio. personer mellem 60 år og folkepensionsalderen. Det viser sig imidlertid, at antallet, som har mulighed for at blive selvpensioneret, vil falde efter 2040. Det skyldes, at de fleste med en pensionsordning i dag, kan få den udbetalt allerede som 60-årige (den laveste pensionsudbetalingsalder, PBL-alder, er 60 år). Men i fremtiden vil pensionerne først kunne udbetales 3 eller 5 år før folkepensionsalderen. Reglerne for pensionsudbetalingsalderen er beskrevet i boksen.

Udbetalingsalder på pensionsordninger

Enhver pensionsordning har tilknyttet en pensionsudbetalingsalder, som kaldes PBL-alderen. PBL-alderen definerer, hvornår pensionskunden kan hæve pensionen til almindelige indkomstbeskatning. Hæves pensionsordningen tidligere, så hæves den i utide, hvilket medfører en strafskat. PBL-alderen for en pensionsordning afhænger af oprettelsestidspunktet for pensionsordningen eller fødselstidspunktet for bestemte årgange.

PBL-alderen er:

3 år før folkepensionsalderen for ordninger, der er oprettet efter 1. januar 2018
5 år før folkepensionsalderen for pensionsordninger, som er oprettet efter 1. maj 2007 og før 1. januar 2018
60 år for ordninger oprettet før 1. maj 2007

Dertil gælder overgangsregler, hvor pensionsudbetalingsalderen kun afhænger af fødselstidspunktet og ikke oprettelsestidspunkt. Pensionsudbetalingsalderen er:

60 år for personer født før 1959
60½ år, 61 år og 61½ år for personer født hhv. 1. halvår 1959, 2. halvår 1959 og 1. halvår 1960.

Næsten alle, der er over 60 år i dag, har en PBL-alder på 60 år, mens fx 20-årige udelukkende har en PBL-alder på tre år før folkepensionsalderen.

Fremadrettet og særligt efter 2040 ses det, at antallet af seniorer, som er har opnået PBL-alderen, falder. I 2040 forventes det, at der er 450.000 personer, som har mulighed for at være selvpensionerede, mens der i 2070, er 200.000 personer.

Antal selvpensionerede i fremtiden

I et givent år i fremtiden beregnes de forventede pensionsudbetalinger på baggrund af pensionsformuerne i SMILE-modellen og de forventede restlevetider. Det gøres for alle personer, der har opnået pensionsudbetalingsalderen, men er under folkepensionsalderen. De estimerede sandsynligheder for selvpension afhængig af afstand til folkepensionsalderen og forventede pensionsudbetalinger benyttes til at fremskrive tilgangen til selvpension i et givent år. Bestanden bestemmes da som tilgangen på hvert alderstrin vægtet med varigheden indtil folkepensionsalderen.

Metode til fremskrivning af antal selvpensionerede

Fremskrivningen af antal selvpensionerede i et givent år tager udgangspunkt i, hvor mange, som har opnået tidligste pensionsudbetalingsalder og er under folkepensionsalderen. På den måde kan der for hver årgang bestemmes en andel med mulighed for selvpensionering, δ. Denne andel er baseret på fordelingen af PBL-alderen for pensionsordninger, jf. forrige boks. Dernæst er der for et givent år beregnet antal personer i hver årgang, som ikke allerede er tilbagetrukket, med forventede pensionsudbetalinger i intervallerne 1-5.000 kr., 5.000-9.999 kr., 10.000-19.999 kr., 20.000-29.999 kr. og over 30.000 kr. Data er fra en fremskrivning af individdata foretaget af DREAM-gruppen på SMILE-modellen. Dernæst anvendes de estimerede forventede sandsynligheder for tilgangen til selvpensionerede i 2022, γ. Sandsynlighederne er estimeret for kombinationen af forventede pensionsudbetalinger opdelt i intervaller og alderstrin. Antal personer, som forventes at blive selvpensionerede i et år, kan da bestemmes:

$$\small
\text{Selvpension}_{\text{år}} = \sum_{i=1-5000 \text{ kr.}}^{\text{Over 30000 kr.}} \sum_{\text{alder}=60}^{\text{Folkepensionsalder}-1} \delta_{\text{år}, \text{alder}} \cdot \gamma_{\text{alder}, i} \cdot N_{\text{år}, \text{alder}, i}
$$

I dag er der op til 7 år, hvor det er muligt at gå på selvpension afhængig af PBL-alderen på ens pensionsordninger (60-66 år). I modellen for tilgangen i 2022 er sandsynligheden for selvpension derfor estimeret for hver af de 7 årgange. Frem mod 2040 stiger folkepensionsalderen, og der bliver flere år, hvor det er muligt at blive selvpensioneret med en PBL-alder på 60 år. Det betyder, at man i 2040 har op til 10 år med mulighed for selvpension, hvis man har en PBL-alder på 60 år. Når perioden forlænges, antages det, at sandsynlighederne for selvpension, som er mere end 7 år til folkepensionsalderen, er de samme som 7 år før folkepensionsalderen. Det er formodentlig et overkantsskøn. I fremskrivningen anvendes derfor den estimerede sandsynlighed for selvpensionering som 60-årige i 2022 for aldrene 60-62 år i 2040. Efter 2040 vil perioden, hvor man kan være selvpensioneret, blive kortere. I 2070 er det muligt at være selvpensioneret i en periode på 3 år før folkepensionsalderen. Personer, som har mere end 3 år til folkepensionsalderen, antages at selvpensionere sig på det tidligst mulige tidspunkt. Den estimerede sandsynlighed for selvpensionering tre år før folkepensionsalderen i 2070, svarende til 70 år, er derfor summen af de estimerede sandsynligheder for selvpensionering 7 til 3 år før folkepensionsalderen i 2022, som er 60-64-år. Det kan tilsvarende formodes at være et overkantsskøn.

Anm.:Figuren illustrerer, hvordan der korrigeres for forskellen i antal mulige år, man kan selvpensionere sig, afhængig af fordelingen af PBL-aldre i et givent år i fremskrivningen. I 2030, 2040 og 2050 er det nødvendigt at udvide antallet af år med mulighed for selvpension nedad. Det antages, at sandsynligheden i de ekstra år er den samme som for 60-årige i 2022. Omvendt er det i 2060 og 2070 nødvendigt at inddrage den forventede ”ophobning” af selvpensionering, som skyldes, at antallet af år med mulighed for selvpensionering reduceres ift. 2022. Det antages, at sandsynligheden i det første mulige år er summen af sandsynlighederne årene før.

Kilde: Egne tilvirkning.

De anvendte sandsynligheder for tilgangen til selvpensionering er udover forskelle i aldersbetingede forventede pensionsudbetalinger baseret på en gennemsnitsperson blandt de 60-66-årige. Fremskrivningen tager ikke højde for udviklingen i andre karakteristika, som kan påvirke selvpensionering. Det kan undervurdere tilgangen.

Tilgangen til selvpensionering i de pågældende år omregnes til bestanden af selvpensionerede ud fra varigheden af selvpension, som er afstanden til folkepensionsalderen.

På den baggrund vurderes det, at der i 2040 vil være knap 20.000 selvpensionerede, mens der i 2050 vil være ca. 10.000. Fra 2050 til 2070 vil antallet af selvpensionerede stige meget svagt til 13.000 selvpensionerede. Det, der alt overvejende driver faldet fra 2040 til 2050, er udfasningen af retten til at få pensionen udbetalt som 60-årig. Det, der driver den svage stigning fra 2050 til 2070, er højere forventede pensionsudbetalinger.

Litteraturliste

DREAM-gruppen, (2024): Modeller og metoder – SMILE. www.dreamgruppen.dk.

Finanstilsynet, 2023: Levetidsmodel 2022. www.finanstilsynet.dk

Kjærsgaard, Lene Back, Andreas Østergaard Hansen og Jan V. Hansen, 2024: Få selvpensionerede både i dag og i fremtiden. Finans/Invest, s. 4-10.

Ramlau-Hansen, Henrik og Mads Brink, 2023: Skal pensionsbidragene nedsættes, så alle ikke går for tidligt på pension? Finans/Invest, s. 6-14.

Bilag. Sammenligning af faktiske og forventede pensionsudbetalinger

Her sammenlignes de faktiske løbende pensionsudbetalinger for selvpensionerede med de beregnet pensionsudbetalinger. De beregnet pensionsudbetalinger er beregnet på to alternative måder:

en måde, hvor den samlede pensionsformue for både ratepension og livrentepension bliver udbetalt som livrentepension med realafkast på 1,5 pct. og med de forventede aldersspecifikke restlevetider, og
en anden måde, hvor livrentepension bliver udbetalt som livrentepension med realafkast på 1,5 pct. og med de forventede aldersspecifikke restlevetider, og ratepensionen bliver udbetalt som en ratepension over 10 år med et realafkast på 1,5 pct.

Ud fra visuel inspektion foretrækkes den første metode, hvor alle ordninger behandles som livrenter.