Få seniorer lever af egen pension før folkepensionsalderen
Kun 18.000 ud af ca. 450.000 personer mellem 60 og 67 år, har begyndt pensionsudbetalinger samtidig med, at de ikke har lønindkomst eller modtager offentlige overførsler. Disse personers indkomst kommer fra udbetalinger fra egen pension og bliver ofte suppleret med indkomst fra selvstændig virksomhed og/eller formueindkomst.
Danskernes stadig voksende pensionsformuer kan betyde, at seniorer, der nærmer sig folkepensionsalderen, har mulighed for at stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen. Hvis mange trækker sig for egne midler før folkepensionsalderen, kan det modvirke effekten på arbejds-udbuddet af at forhøje folkepensionsalderen.
Dette notat viser, at 18.000 personer mellem 60 og 67 år, har begyndt pensionsudbetalinger samtidig med, at de ikke har lønindkomst eller modtager offentlige overførsler. Disse personers indkomst kommer fra udbetalinger fra egen pension og bliver ofte suppleret med indkomst fra selvstændig virksomhed og/eller formueindkomst. Ser man bort fra personer, hvor den dominerende pensionsindkomst er udbetalinger fra tjenestemandspension, invalidepension eller ægtefællepension, så er der 9.500 personer tilbage, som har almindelig, opsparingsbaseret pension, som den største kilde til pensionsindkomst. Men for denne gruppe udgør indkomst fra selvstændig virksomhed en væsentlig del af indkomsten. Gruppen bestod af ca. 4.000 personer i 2012.
Dette notat følger den definition, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering benytter på Jobindsats.dk til at identificere personer med ’egen pension’ som en del af indkomstgrundlaget. Samtidig følger det af definitionerne, at der kan være personer, der klassificeres som lønmodtagere, der har udbetaling fra ’egen pension'. Det understreges, at personer, der kategoriseres under ’egen pension’, ikke nødvendigvis lever alene af pensionsudbetalinger eller har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Opgørelsesmetode
Opgørelsesmetoden følger den opgørelsesmetode, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering benytter på Jobindsats.dk. Opgørelsen tager udgangspunkt i befolkningen på 60 år eller ældre ultimo den pågældende måned i det pågældende år (BEF). Arbejdsmarkedsstatus opgøres i antal personer hhv. en procentdel af det samlede antal personer i den pågældende aldersgruppe i den pågældende måned. Arbejdsmarkedsstatus opgøres inden for følgende grupper:
Lønmodtagere
Lønmodtagere er opgjort på baggrund af registeret Detaljeret lønmodtagerdata fra e-Indkomst (BFL). Seniorer defineres som lønmodtagere, hvis de er registreret med løntimer > 0 i BFL. Lønmodtagere omfatter personer, der alene er lønmodtagere, men også lønmodtagere, der modtager førtids-/senior-/tidlig pension, efterløn eller fleksydelse, folkepension, øvrige offentlige ydelser eller hæver egen pension ved siden af.
Modtagere af offentlige ydelser
Modtagere af offentlige ydelser er opgjort på baggrund af registeret Ikke lønmodtagerdata fra E-Indkomst (ILME). De offentlige ydelser dækker førtids-/senior-/tidlig pension, efterløn, fleksydelse, folkepension og øvrige offentlige ydelser. Modtagere af offentlige ydelser er ikke lønmodtagere, men kan godt hæve egen pension ved siden af.
Egen pension
Egen pension er opgjort på baggrund af registeret Ikke lønmodtagerdata fra E-Indkomst (ILME). Egen pension omfatter tjenestemandspension, udbetalinger for tabt erhvervsevne (invalidepension), ATP, samt ratepension, kapitalpension, livrenter og arbejdsmarkedspension. Personer, der hæver egen pension, er hverken lønmodtagere eller modtagere af offentlige ydelser. I opgørelsen er der ikke indhentet information om selvstændig virksomhed og kapitalindkomst. Det betyder, at personer, der placeres i gruppen ’egen pension’, kan have selvstændig virksomhed ved siden af egen pension.
Selvforsørgede
Gruppen af selvforsørgede opfatter personer, som hverken er lønmodtagere, modtager offentlige ydelser eller hæver egen pension. Da der ikke er indhentet information om selvstændig virksomhed og kapitalindkomst, vil en (betydelig) del af de personer, der placeres i gruppen ’selvforsørgede’, have selvstændig virksomhed.
Den tidligste udbetalingsalder er enten 3 eller 5 år før folkepensionsalderen eller 60 år for ordninger oprettet før 1. maj 2007. Dertil gælder et par overgangsregler, bl.a. at pensionsudbetalingsalderen er 60 år for personer født før 1959. Antallet af seniorer i alderen fra 60 år og indtil folkepensionsalderen, som hæver af egen pension, er steget fra godt 10.000 personer i 2012 til lige godt 18.000 personer i 2022.
Folkepensionsalderen er blevet sat op fra 65 år til 67 år. Det har udvidet målgruppen og medvirker til, at der er sket en stigning i antallet af personer, som hæver af egen pension før folkepensionsalderen. I aldersgruppen 60-64 år er antallet af personer med egen pension nogenlunde konstant omkring godt 10.000 personer.
Der er en lidt højere andel seniorer, der hæver af egen pension (inkl. tjenestemandspension) i 2022 sammenlignet med i 2012. Samtidig betyder højere pensionsalder, at en noget større andel af årgangene er i arbejde. 56 pct. har lønmodtagerindkomst i 2022 sammenlignet med 41 pct. i 2012.
Blandt de godt 18.000 seniorer under folkepensionsalderen, der i 2022 hæver af egen pension, er det for 7.600 af dem tjenestemandspension og for 9.500 af dem almindelig, opsparingsbaseret pension, som er den dominerende pensionsydelse, svarende til hhv. 42 pct. og 52 pct. I 2012 var det ca. 4.000 personer, som hæver af egen opsparingsbaseret pension.
De øvrige personer modtager enten erstatning for tabt erhvervsevne, også kaldet invalidepension, eller ægtefællepension fra en afdød ægtefælle.
.
I 2022 er folkepensionsalderen 67 år. Ud af de 9.500 seniorer med pensionsudbetalinger i 2022, er de fleste tæt på folkepensionsalderen. Den gennemsnitlige varighed til folkepensionsalderen er 3,2 år.
I 2019 sættes folkepensionsalderen første gang op fra 65 år til 65,5 år for personer født 1. januar 1954 eller senere. Fra 2020 til 2022 sættes folkepensionsalderen op til henholdsvis 66 år, 66,5 år og 67 år gældende for årgange født fra 2. halvår 1954, 1. halvår 1955 og 2. halvår 1955. På tværs af årgangene ses det, at der er en stigende andel af hver årgang, som begynder at trække på egen pension frem mod folkepensionsalderen.
De seniorer, som hæver af egen pension, har flere andre indkomstkilder end pensionsudbetalinger. Overskud fra egen selvstændig virksomhed og formueindkomst (fx renteindtægter) udgør en større del af indkomsten end pensionsudbetalinger.
For seniorerne, som hæver af egen pension, udgør pensionsindbetalinger 44 pct. af indkomsten. 23 pct. af indkomsten kommer fra overskud fra egen virksomhed svarende til knap 100.000 kr. årligt. Derudover består godt 20 pct. af indkomsten af formueindkomst.
Seniorer under folkepensionsalderen, der er begyndt at hæve af egen pension, har en større pensionsformue end andre seniorer. Men det er bemærkelsesværdigt, at de også har en større nettoformue. Nettoformuen består af anden formue inkl. bolig fratrukket gæld. Afkastet af formuen i form af formueindkomst indgår som personlig indkomst.
Seniorerne under folkepensionsalderen, der hæver af egen pension, har i gennemsnit en pensionsformue på 4 mio. kr., mens lønmodtagere i samme aldersgruppe i gennemsnit har en pensionsformue på ca. 2 mio. kr. Seniorerne, der hæver af egen pension, har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,5 mio. kr. Det er mere end dobbelt så meget som lønmodtagerne.
Relaterede links