Analyse

Facts om indbrud og cykeltyverier i Danmark 2022

Der er stadig flere indbrud i Danmark end i vores nabolande, men heldigvis er udviklingen vendt i løbet af de sidste godt ti år, så forskellene er indsnævret.

Relateret til: Forsikringspolitik
Publiceret 02.06.2023

Antallet af indbrud i private beboelser mv. er faldet til ca. 23.500 i 2022. Det er stort set uændret i forhold til 2021, men er væsentlig lavere end i 2009, hvor der var tæt på 70.000 indbrud. Før 2009 lå antallet af indbrud på omkring 50.000, men steg så brat fra 2006.

 

Der er stadig flere indbrud i Danmark end i vores nabolande, men heldigvis er udviklingen vendt i løbet af de sidste godt ti år, så forskellene er indsnævret. I 2021, som er det seneste år, hvor der er internationalt sammenlignelige tal for flere lande, var der flere indbrud i Danmark pr. 100.000 indbyggere end i Norge og Sverige tilsammen

 

Indbrud koster dyrt. I 2022 udbetalte forsikringsselskaberne knap 370 mio. kr. i erstatninger til private, der har haft indbrud. Hertil kommer ca. 120 mio. kr. i erstatning efter indbrud i erhvervsvirksomheder

 

Det er vanskeligt at pege på faktorer, der kan forklare det stadig høje niveau af indbrud i Danmark. Der er ikke store forskelle i antallet af indbrud mellem regionerne i Danmark, men nogle kommuner som fx Hørsholm og Gentofte er hårdere ramt af indbrud end andre. Det kan kobles til, at værdier i husene i disse kommuner er højere. Det kan også skyldes indfaldsveje og befolkningstætheden gør det mere attraktivt set med indbrudstyvens øjne.

 

Analysen viser også, at antallet af cykeltyverier er faldet siden 2010, men fortsat er på et højt niveau. Faldet skyldes primært forsikringsselskabernes skrappere krav til cykellåse, men også forbedrede muligheder for at tage cyklen med i toget kan spille ind.

 

Knap 46.000 cykler blev meldt stjålet i 2022. De gennemsnitlige erstatninger for cykler er steget, og det afspejler, at de cykler, som bliver stjålet, er blevet dyrere. Det skal givet ses i sammenhæng med den større udbredelse af dyre elcykler, triatloncykler og ladcykler.

PDF ikon
Analyserapport 2023

Facts om indbrud og cykeltyverier i Danmark 2022

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Peter Foxman

Vil du vide mere?

Så kontakt gerne vores ekspert

Peter Foxman

Cheføkonom, cand.polit.