Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger – et fejlskud -2008:2
Ingen af argumenterne for et loft over pensionsindbetalinger er overbevisende. Store pensionsindbetalinger ses typisk hos midaldrende personer med en lang videregående uddannelse og pæne indkomster samt selvstændige med svingende indkomster.
Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger – et fejlskud
Ingen af argumenterne for et loft over pensionsindbetalinger er overbevisende. Store pensionsindbetalinger ses typisk hos midaldrende personer med en lang videregående uddannelse og pæne indkomster samt selvstændige med svingende indkomster.
Et 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger indgår i flere partiers forslag til skattereform. Det hævdes, at store fradrag især giver vellønnede fordele, fordi skatten på pensionsudbetalingen er mindre end fradragsværdien ved indbetaling - ultimativt opnået ved, at pensionisterne udvandrer til lande med lav skat på pensioner.
Det påvises, at:
- Næsten ingen af de personer, der indbetaler mere end 100.000 kr. på en pensionsordning, efterfølgende udvandrer til lande med lav beskatning af pensionsudbetalinger.
- En stor del af de personer, der indbetaler mere end 100.000 kr. på en pensionsordning, med stor sandsynlighed også betaler topskat som pensionister.
- Ændringer i den skattemæssige behandling af pensionsopsparing ikke kan finansiere skattelettelser på arbejdsindkomst, da der typisk er tale om fremrykning af en udskudt skat.
- Der er ingen sikker gevinst ved at lånefinansiere pensionsopsparing, da låneomkostningerne er for høje i forhold til et sikkert afkast.
- Hvis man er villig til at løbe en betydelig investeringsrisiko, kan der være en usikker gevinst ved at lånefinansiere pensionsopsparing.
- Hvis et 100.000 kr. loft indføres, vil det have utilsigtede virkninger, fordi udbredelsen af tilsagnspensioner i forbindelse med et ansættelsesforhold må forventes at vokse for vellønnede.
Forslag om 100.000 kr. loft over fradrag for pensionsindbetalinger – et fejlskud -2008:2

Vil du vide mere?
Så kontakt gerne vores ekspert
Andreas Østergaard Nielsen
Underdirektør
Relaterede links