Analyse

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010

Dette notat benchmarker kommunernes evne til at integrere indvandrere og belyser effekten af starthjælp.

Relateret til: Forsikringspolitik
Publiceret 05.02.2013

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010

 

Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom – både i den erhvervsaktive alder og især i alderdommen. Det skyldes dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom hovedformålet med integrationspolitikken er, at indvandrerne skal blive selvforsørgende gennem beskæftigelse. Vellykket integration på arbejdsmarkedet sikrer både indkomst som erhvervsaktiv og en vis pensionsopsparing til alderdommen.


Kommunerne har ansvaret for integrationen i Danmark. Der er imidlertid stor forskel i kommunernes evne til at integrere. En betydelig del af forskellen kan forklares: Nogle indvandrere er tættere på det danske arbejdsmarked end andre; og nogle kommuner har bedre forudsætninger for at beskæftige indvandrere end andre. Men selv hvis man tager højde for disse forskelle, er der stadig op til 40 ugers forskel mellem de bedste og dårligste kommuner når tidsrummet indtil selvforsørgelse måles.


Dette notat benchmarker kommunernes evne til at integrere indvandrere og belyser effekten af starthjælp. I perioden 1/7 2002 til 31/12 2011 eksisterede starthjælp, som en særlig lav ydelse til kontanthjælpsberettigede, der ikke opfylder opholdskravet. Starthjælp er 65 pct. af niveauet for kontanthjælp.

 

De vigtigste resultater er:

  • I gennemsnit varer det ca. 3,5 år, før indvandrerne bliver selvforsørgende.
  • De kommuner, der klarer sig bedst, er Mariagerfjord, Høje-Taastrup, Ballerup, Herlev og Ishøj.
  • De kommuner, der klarer sig dårligst, er Solrød, Vesthimmerland, Morsø, Faxe og Tønder.
  • De bedste kommuners integrationsindsats betyder, at indvandrere bliver selvforsørgende op til 40 uger hurtigere end i de dårligste kommuner.
  • Tidligere studier, af hvad der kendetegner den gode integrationsindsats, peger på, at en aktiv beskæftigelsesorienteret indsats, hvor kommunen arbejder tæt sammen med lokale virksomheder og tilrettelægger individuelle forløb, bidrager til hurtigere overgang til selvforsørgelse.
  • Indførelsen af starthjælp afkorter varigheden som offentligt forsørget og øger beskæftigelsen. Effekten svarer isoleret set til et fald i varigheden indtil selvforsørgelse på 30 uger. Afskaffelsen af starthjælp forventes at give en tilsvarende stigning. Selv hvis integrationsindsatsen i alle kommuner var lige så gode som i den bedste, vil det i sig selv ikke være tilstrækkeligt til at modvirke afskaffelsen af starthjælp. Det vil kræve en yderligere forbedring af integrationsindsatsen på 50 pct.
PDF ikon
Analyse

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010

Seneste nyt

Nyhed {{article.tag}} {{article.publishedDate}}
{{article.header}} chevron
Se alle nyheder arrow-right
Andreas Østergaard Nielsen

Vil du vide mere?

Så kontakt gerne vores ekspert

Andreas Østergaard Nielsen

Underdirektør