Analyse
International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet -2008:5
Undersøgelsen sammenligner forbrugerinitiativer i Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Holland og Belgien
Relateret til:
Forsikringspolitik
Publiceret 16.04.2009
International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet
Forsikringsbranchen i Danmark er langt fremme sammenlignet med andre lande, når det drejer sig om, at sætte forbrugerne i stand til at søge relevant information og på andre måder hjælpe forbrugerne til at få opfyldt deres behov som forbrugere af forsikringsprodukter. Det viser en international undersøgelse. Der er dog også nogle væsentlige udfordringer i forhold til at få gjort forbrugerne opmærksomme på deres muligheder og få dem til at interessere sig for forsikring.
Undersøgelsen sammenligner forbrugerinitiativer i Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Holland og Belgien. Undersøgelsen viser, at:
- Også i flere af de andre lande arbejder brancheorganisationerne proaktivt med forbrugerinitiativer, men Danmark er det land, hvor branchen har arbejdet længst med området og har gennemført flest initiativer.
- I de fleste lande laver brancheorganisationerne undersøgelser af forbrugernes holdninger til branchen. Målingerne viser generelt, at forbrugerne er godt tilfredse med deres eget forsikringsselskab, mens forsikringsbranchen som helhed har et mindre godt omdømme.
- I alle de undersøgte lande findes der websites, hvor forbrugerne kan sammenligne forsikringsselskaberne og deres produkter. Danmark er det eneste land, hvor man kan sammenligne priser og forsikringsvilkår for alle de vigtigste forsikringsselskaber på ét website.
- I alle de undersøgte lande kan forbrugerne finde generel information om forsikring. Danmark er det eneste land, hvor forsikringsbranchen tilbyder webbaseret forbrugerinformation, som er målrettet mod den enkelte forbruger. Danmark er også det eneste land, hvor branchen tilbyder individuel rådgivning på telefon og mail.
- Financial education/literacy er generelt ikke noget væsentligt indsatsområde i landene. Men alle brancheorganisationerne i undersøgelsen mener, at der er brug for et højnet videns- og interesseniveau om forsikring i befolkningerne.
- Kun i nogle af de undersøgte lande, bl.a. i Danmark, kan forbrugeren opsige forsikringskontrakten før tid.
- I alle de undersøgte lande findes der klagesystemer, hvis forsikringsselskabet giver forbrugeren afslag på erstatning.
- I alle de undersøgte lande findes der offentlig statistik over klager, men kun i Norge og Danmark er statistikken opdelt på de enkelte selskaber.
- I nogle af landene, bl.a. i Danmark, findes der garantiordninger for forsikring.
Analyse
International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet -2008:5
Relaterede links