Kvinder og mænds pension 2024

Indledning

Selvom mænd og kvinder indbetaler samme procentdel af deres indkomst til pension, ender mænd med en markant større pensionsformue. Forskellen skyldes således ikke pensionssystemets opbygning, men forskelle på arbejdsmarkedet, som påvirker indkomst og opsparing over tid. Analysen viser, hvordan disse strukturelle forhold skaber økonomiske forskelle i kvinder og mænds pensionsformuer. Selvom der er tegn på, at forskellen i kvinder og mænds pensionsformuer bliver mindre, slår en ny fremskrivning analysen samtidig fast, at kvinder fremadrettet fortsat vil have en lavere pensionsformue end mænd.

Kvinders pensionsformue er umiddelbart før pensionsalderen 27 pct. mindre end mænds. De primære forklaringer på forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformue skal blandt andet findes i forskelle i løn, arbejdstid og branchetilknytning. Udviklingen i disse faktorer underbygger, at kvinder fortsat vil have en lavere pensionsformue end mænd.

Kvinder havde i gennemsnit en timeløn, der var 13 pct. lavere end mænds i 2024. Samtidig er en fjerdedel af kvinderne deltidsbeskæftiget, mens det kun er hver syvende mand. Kvinder udgør en større andel af de ansatte i de to branchegrupperinger: Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur og fritid, hvor andelen af kvinder er henholdsvis 72 pct. og 57 pct. Det er brancher med relativt lavere løn og dermed lavere pensionsindbetalinger.

Hovedresultaterne af analysen er:

• Forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformue er større for de ældste aldersgrupper. I aldersgruppen 60-64 år er kvinders pensionsformue 27 pct. mindre end mænds pensionsformue. For aldersgruppen 30-34 år er forskellen 17 pct.
• Forskellen i pensionsformuer er reduceret fra 2014 til 2024. Særligt blandt de yngre aldersgrupper, hvor forskellen er reduceret med 7 procentpoint. Tæt på pensionsalderen er faldet derimod begrænset.
• Forskellene i formuer mellem kønnene skyldes ikke forskelle i, hvor stor en del af indkomsten, der indbetales til pension. Pensionsindbetalingsprocenten er i gennemsnit ca. 10 pct. i 2024 for både kvinder og mænd.
• Forskellen i formuer opstår derimod, fordi kvinder indbetaler lavere beløb til pension. Kvinders pensionsindbetalinger i kroner var 18 pct.  mindre end mænds pensionsindbetalinger.
• Forskellen i indbetalinger skyldes forskelle i timeløn, deltidsfrekvens og branchetilknytning. Blandt lønmodtagere er timelønnen for kvinder 13 pct. lavere end for mænd i 2024.
• Forskellen i timeløn kan til dels skyldes, at mænd og kvinder arbejder i forskellige brancher.
• Derudover er 25 pct. af kvindelige lønmodtagere deltidsbeskæftigede, hvor det kun er 14 pct. af mandlige lønmodtagere. Deltidsfrekvensen øges særligt for kvinder efter de får deres første barn.
• Barsel i sig selv har kun mindre betydning for kvinders pensionsindbetalinger, da mange kvinder kompenseres med pensionsindbetalinger via deres overenskomst, mens de er på barsel.
• Fremskrivninger viser, at om 25 år vil pensionsforskellene være indsnævret, men vil stadig være betydelige. Årsagen til de mindre forskelle skal blandt andet findes i, at kvinderne i højere grad end mænd tager længere uddannelser.

Kvinder og mænds pensionsforhold

I løbet af arbejdslivet vokser pensionsformuen, fordi der løbende indbetales til den, og fordi den forrentes med det afkast, som pensionsselskaber skaber. Formuen er typisk på sit højeste lige før folkepensionsalderen. Forskelle i arbejdsmarkedstilknytning og karrierevalg i bred forstand for mænd og kvinder påvirker indbetalingerne og afspejles derfor i sidste ende i pensionsformuens størrelse.

Kvinders pensionsformue er for alle alderstrin mindre end pensionsformuen for mænd. Forskellen mellem kvinder og mænds pensionsformue er større for de ældste aldersgrupper på arbejdsmarkedet.

Ved 40-årsalderen er mændenes pensionsformue i gennemsnit 908.000 kr. sammenlignet med kvindernes pensionsformue på 734.000 kr. Kvinders formue er således 19 pct. mindre. Mænd i aldersgruppen 60-64 år har en gennemsnitlig pensionsformue på 2.265.000 kr., mens den for kvinder i gennemsnit er 1.649.000 kr. Det svarer til, at kvinder i alderen 60-64 år har en pensionsformue, som er 27 pct. lavere end pensionsformuen for mænd.

Forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformue varierer på tværs af aldersgrupper og har ændret sig over tid. Forskellen i pensionsformuer er størst blandt personer under 30 år og i alderen 60-64 år. Det gælder både i 2014 og 2024. Forskellen blandt de yngste, kan skyldes, at der er flere faglærte mænd end kvinder. De kommer typisk i beskæftigelse tidligere i livet, og vil derfor have en større pensionsformue tidligt.

Blandt de yngste havde kvinder i aldersgruppen 25-29 år en pensionsformue, der var 30 pct. mindre end mændene i 2014. I 2024 er denne forskel reduceret til 27 pct.

Forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformuer er blevet mindre fra 2014 til 2024 for praktisk talt alle aldersgrupper. Forskellen er mindre i aldersgrupperne 30-34 år og 35-39 år. I disse aldersgrupper er forskellen, målt som kvinders pensionsformue relativt til mænds, reduceret med 7 procentpoint fra 2014 til 2024. Der er dog fortsat betydelig forskel relativt set mellem kvinder og mænds pensionsformuer.

Det er også værd at bemærke, at over den tiårige periode bliver forskellene for de yngre årgange mindre, når man betragter dem over tid. Blandt de 30-34-årige i 2014 er kvinders pensionsformue 24 pct. mindre end mænds. De samme årgange er i 2024 blevet 40-44 år, og da er forskellen reduceret til 19 pct. Samme tendens ses for aldersgruppen 35-39 år i 2014. Men for de ældre årgange ses denne udvikling ikke: for de 40-44-årige i 2014 er forskellen 26 pct., og det er den også for de 50-54-årige i 2024, som repræsenterer de samme årgange.

For de arbejdsgiveradministrerede ordninger alene var mænds pensionsformue i 2024 i gennemsnit på ca. 838.000 kr. for, mens kvinders formue var på 669.000 kr. Det svarer til en forskel mellem kønnene på 20 pct.

Kvinder havde i gennemsnit en pensionsformue i privattegnede ordninger på 126.000 kr., mens den tilsvarende formue for mænd var 214.000 kr. Det er en relativ forskel for de privattegnede ordninger mellem mænd og kvinder på 41 pct. Forskellen er dermed væsentlig mindre på de arbejdsgiveradministrerede ordninger end på de privattegnede ordninger.

De årlige pensionsindbetalinger er et produkt af pensionsindbetalingsprocenten, timelønnen og antal timer i beskæftigelse.[1]

Over hele perioden fra 1995 til 2024 er de årlige pensionsindbetalinger højere for mænd end for kvinder.

I 2024 indbetalte mænd i gennemsnit 71.000 kr. til pension, mens kvinderne indbetalte 58.000 kr. Det vil sige, at kvinderne indbetalte 13.000 kr. mindre end mændene i 2024. Det svarer til, at kvinder indbetalte 18 pct. mindre.

Faldet i mændenes indbetalinger i 2010 kan i høj grad tilskrives indførelsen af loftet over indbetalinger til ratepension på 100.000 kr. Indførelsen af loftet begrænsede indbetalinger til ratepension og reducerede de samlede pensionsindbetalinger. Det var i højere grad mænd end kvinder, der indbetalte mere end 100.000 kr. til ratepension før indførelsen af loftet.

For begge køn gælder det, at pensionsindbetalingerne overordnet er højerefor hver af de ældre aldersgrupper. I 2024 er indbetalingerne for de 50-54 og 55-59-årige dog nogenlunde ens. Mænds årlige pensionsindbetalinger er højere end kvinders på alle alderstrin i den erhvervsaktive alder.

De yngste kvinders gennemsnitlige pensionsindbetalinger var i 2024 ca. 23.000 kr. Indbetalingerne stiger hen over aldersgrupperne og topper på ca. 62.000 kr. ved 60-årsalderen. Indbetalingerne for mændene vokser fra den yngste aldersgruppe fra godt 27.000 kr. til knap 82.000 kr. ved 60-årsalderen.

Forskellen i pensionsindbetalingerne blandt kønnene er størst tættest på pensionsalderen, hvor mænd i alderstrinnene 50-54, 55-69 og 60-64 år gennemsnitligt indbetaler henholdsvis 16.000 kr., 17.000 kr. og 20.000 kr. mere end kvinder. Forskellen mellem kvinder og mænds indbetaling vokser hen over aldersgrupperne fra, at kvinder indbetaler omkring 15 pct. mindre for de yngste til 24 pct. mindre for de ældste.

Forskellene mellem mænd og kvinders pensionsindbetalinger forsvinder, når man i stedet ser på pensionsbidraget i forhold til indkomster, her regnet som pensionsindbetalingsprocenten. Indbetalingsprocenten for kvinder var i 2024 på 10,4 pct., mens den for mænd var 10,2 pct.

Historisk har der været en mindre forskel i pensionsindbetalingsprocenten mellem mænd og kvinder. Det skyldes blandt andet, at pensionsindbetalingerne på FH/DA-området (tidligere LO/DA), som blandt andet omfatter det faglærte område, blev gradvist indfaset fra 1991, men først var fuldt indfaset i 2010. I 2025 er pensionsbidraget på området igen blevet hævet fra 12 til 13 pct. Det fald, som ses i særligt mænds pensionsindbetalingsprocent i 2010, kan primært henføres til loftet over ratepension, jf. ovenfor.

Indbetalingsprocenten varierer på tværs af uddannelsesgrupper, og på tværs af uddannelseskategorier er der små forskelle mellem mænd og kvinders indbetalingsprocenter. Blandt personer, der indbetaler til pension, indbetaler personer med en lang videregående uddannelse i gennemsnit ca. 12,2 pct. af deres bruttoindkomst til pension, mens ufaglærte i gennemsnitligt blot indbetaler 7,8 pct. til pension.

Blandt personer med en kort videregående uddannelse har mænd end højere indbetalingsprocent end kvinder. Kvinder har derimod en højere indbetalingsprocent, blandt personer med en kort videregående uddannelse (KVU) og en lang videregående uddannelse (LVU). Mænd og kvinder med en mellemlang videregående uddannelse har i gennemsnit samme indbetalingsprocent.

Det peger i retning af, at forskellen i pensionsindbetalinger, målt i kroner og ører, ikke skyldes forskelle i pensionsforhold, men forskelle i arbejdsmarkedsforhold som arbejdsmarkedstilknytning og løn.

Arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsomfang

Beskæftigelsesfrekvensen, der måler beskæftigelsen ud af den samlede arbejdsstyrke, er en anelse lavere for kvinder end for mænd. Deltidsfrekvensen er derimod markant højere blandt kvinder.

Omkring hver fjerde kvinde var deltidsbeskæftiget i 2023, mens det kun var ca. hver syvende mand, der var deltidsbeskæftiget. Deltidsfrekvensen øges særligt for kvinder efter, at de får deres første barn[1], hvilket kan have stor betydning for pensionsindbetalingerne og dermed for pensionsformuen senere i livet. For de fleste kvinder vil deltid have større indflydelse på deres pensionsformue end barsel i sig selv har, da mange kvinder via overenskomster kompenseres med pensionsindbetalinger, hvis de er på barsel uden løn[2].

Den gennemsnitlige timeløn blandt kvinder er lavere end den er blandt mænd, og det sætter sig tilsvarende i størrelsen på pensionsindbetalingerne.

Den gennemsnitlige timeløn for en kvindelig lønmodtager var 297 kr. i 2024, mens en mandlig lønmodtager i gennemsnit havde en timeløn på 343 kr. Kvinders timeløn i 2024 var dermed 13 pct. lavere end mænds.  

Når den gennemsnitlige timeløn er lavere blandt kvinder, og flere kvinder arbejder deltid, mens mænd og kvinder indbetaler samme procentdel af indkomsten til pension, vil kvinders pensionsindbetalinger, som resultat heraf, være lavere end mænds.

Der en betydelig større andel af kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, hvor lønniveauet overordnet set er lavere end i den private sektor. Det lavere lønniveau i den offentlige sektor gør sig i øvrigt gældende for både kvinder og mænd.

Forskellen i timelønnen for kvinder og mænd skyldes bl.a. forskel i jobindhold, ledelsesansvar og sektor m.m. Lidt over 70 pct. af ansatte i branchen offentlig administration, undervisning og sundhed er kvinder, derudover er kvinder også mere repræsenteret i branchen, kultur, fritid og anden service, hvor 57 pct. er kvinder. Det er brancher, som overvejende tilhører den offentlige sektor.

Fremadrettet vil kvinder også have lavere pensionsformuer end mænd

Forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformuer er blevet mindre mellem 2014 og 2024. Som vist ovenfor gælder det både inden for aldersgrupperne, og hvis man følger de samme årgange over tid. For at få et bud på den fremadrettede udvikling kan man følge årgang 1980-1984 frem til årene 2050-2055, hvor de er omkring 70 år. Kvinder fra årgang 1980-1984 havde i 2014, da de var mellem 30-34 år, en pensionsformue, som var 24 pct. mindre end mænd i samme aldersgruppe. I 2024, hvor de er 40-44 år er forskellen reduceret til 19 pct. En fremskrivning på baggrund af

DREAM-gruppens SMILE-model tyder på, at forskellen for de samme årgange indnævres yderligere 3 procentpoint i 2050-55. 

SMILE er en mikrosimuleringsmodel, som muliggør beregning af bl.a. fremtidige fordelinger af indkomst og pension på mikroniveau baseret på en simulering af Danmarks fremtidige befolkning.

Indsnævringen, som fremskrives i SMILE-modellen, skyldes i høj grad uddannelsesmæssige sammensætningseffekter, som skyldes, at flere kvinder tager en lang viderergående uddannelse, hvor lønnen er højere, og kvindernes indbetalingsprocent er højere.

Hvis kvinderne i årgang i 1980-1984 skal opnå samme pensionsformue som mænd i 2050, vil det kræve, at de øger deres pensionsindbetalinger i kroner væsentligt relativt til mænd.