Kvinders barsel har meget lille betydning for deres pension

Denne analyse dokumenterer, at kvinder i høj grad bliver kompenseret med pensionsindbetalinger, når de er på barsel, også mens de er på barselsdagpenge og ikke får løn. Barnets første leveår har derfor ubetydelig indvirkning på mødrenes pensionsopsparing. Derimod har en længere periode på deltid efter endt barsel stor betydning for pensionsopsparingen. Et år efter fødslen af det første barn er kvinders pensionsindbetalinger i gennemsnit 8.600 kr. lavere end før fødslen. Det svarer til, at der i løbet af 12 måneder mangler ca. 2 måneders pensionsindbetalinger. Faldet i pensionsindbetalingerne er desuden væsentlig mindre end faldet i lønnen over samme periode – henholdsvis 12,6 pct. mod 22,3 pct.

Reformen med indførelsen af øremærket barsel til fædre betyder, at mødrene holder lidt mindre barsel og fædre mere. Analysen viser også, at mødrenes løn indtil barnet fylder 1 år er 21.000 kr. højere end for mødre før reformen. For fædrene falder lønnen med ca. 10.000 kr. sammenlignet med fædre før indførelsen af øremærket barsel. 

Men fordi kvinder i forvejen i høj grad blev kompenseret for pension, mens de er på barsel, så ændre pensionsindbetalingerne sig ikke væsentlig som følge af indførelsen af øremærket barsel. Pensionsindbetalinger indtil barnet fylder 1 år er 500 kr. højere end før reformen, men forskellen er ikke signifikant forskellig fra 0. Fædres pensionsindbetalinger i løbet af barnets første leveår er 1.200 kr. lavere sammenlignet med fædre før reformen, men beløbet er heller ikke statistisk signifikant forskellig fra 0.

Barsel har lille betydning for mødres pensionsindbetalinger

Et år efter fødslen af det første barn er kvinders samlede pensionsindbetalinger i gennemsnit 8.600 kr. lavere end før fødslen. Faldet i pensionsindbetalingerne i barnets første leveår er desuden væsentlig mindre end faldet i løn – henholdsvis 12,6 pct. mod 22,3 pct. For fædrene er billedet et andet: Deres samlede pensionsindbetalinger er kun faldet med 3 pct. 1 år efter fødslen, og deres løn er i gennemsnit faldet med 1,4 pct.

Udviklingen i nybagte forældres løn og pension

Mange mødre modtager fuld løn i store dele af deres barselsperiode. Typisk får kvinder løn de første fire til seks måneder efter fødslen, hvorefter de overgår til barselsdagpenge, hvis de fortsætter på barsel. Det medfører et markant fald i lønnen omkring det tidspunkt, hvor barnet er syv måneder gammelt. Lønnen stiger igen, når kvinderne vender tilbage til arbejdsmarkedet. Mange fædre overtager barslen i den periode, hvor mødrene genoptager arbejdet. Derfor ses et mindre fald i fædres løn fra barnet er omkring otte måneder til 1 år. Faldet i fædrenes løn er dog væsentligt mindre end det, man ser hos mødrene. Det kan skyldes, at mange fædre modtager løn under hele deres barsel.

Pensionsbidraget til arbejdsmarkedspensionen følger som udgangspunkt lønnen, men det gælder ikke nødvendigvis under barselsperioden. Nogle arbejdsgivere fortsætter med at indbetale til pension, selv når medarbejderen modtager barselsdagpenge uden løn, mens andre vælger at forhøje pensionsindbetalingen i de måneder, hvor der udbetales løn under barslen. Derfor falder kvinders pensionsbidrag betydeligt mindre end deres løn i den periode, hvor mødrene typisk er på barsels-dagpenge uden løn.

Der er stor forskel på pensionsbidraget under barsel afhængigt af branche. Det skyldes, at pensionsvilkårene varierer alt efter, om man er om-fattet af en overenskomst – og i så fald hvilken overenskomst. Mødre, der er dækket af overenskomster i den offentlige sektor eller den finansielle sektor, modtager fuldt pensionsbidrag under hele barselsperioden – også i perioder uden løn. Derfor vil mange ansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed samt finansiering og forsikring fortsat få indbetalt pension gennem hele barslen. Samlet set har ansatte i finansierings- og forsikringsbranchen fået indbetalt blot 4 pct. mindre til pension, når barnet fylder 1 år. De færre pensionsindbetalinger dækker også over, at nogle mødre går ned i tid, når de kommer tilbage efter barslen, samt at ikke alle nødvendigvis er dækket af overenskomst. 

Medarbejdere dækket af overenskomster på FH/DA-området får derimod ekstra pensionsindbetalinger i de første måneder af barslen. For eksempel vil ansatte med overenskomst indenfor handel og transport i gennemsnit opleve højere pensionsindbetalinger i starten af barselsperioden sammenlignet med tiden før fødslen. Til gengæld har mødre ansat i handel og transport samlet set indbetalt 25 pct. mindre til pension i de første 12 måneder efter de er blevet forældre. Faldet i pensionsindbetalinger er næsten på højde med faldet i løn i samme periode.

Betydning af øremærket barsel til fædre

I august 2022 trådte nye regler om øremærket barsel i kraft, som gav fædre 9 ekstra uger med barselsdagpenge. Med ændringen har begge forældre nu 11 uger øremærket barsel, som ikke kan overføres til den anden forælder. De 9 uger, som fædre nu har som individuelt øremærket barsel, var tidligere en del af den fleksible periode, som forældrene selv kunne fordele.  Reformen har ført til ændringer i fordelingen af barselsorloven mellem forældre. Mange mødre har taget kortere orlov, mens flere fædre benytter sig af deres ret til barsel. For børn født i perioden august til december 2022 har fædre i gennemsnit taget 3,5 ugers ekstra barsel, mens mødrene har reduceret deres barsel med knap 5 uger i forhold til nybagte forældre i de tilsvarende måneder året før.  

Denne ændrede fordeling har økonomiske konsekvenser. Beskæftigelsesministeriet har tidligere vist, at lønforskellen mellem forældrene i barnets første leveår mindskes som følge af de ekstra øremærkede barselsuger til fædre. I nedenstående analyse sammenlignes, hvad de ekstra barselsuger til fædre, kommer til at betyde for hhv. mødres og fædres løn og pension. 

Når barnet fylder ét år, har mødre under de nye regler fået 20.800 kr. mere i løn, mens fædre har fået 10.100 kr. mindre sammenlignet med familier, året før reglerne om øremærket barsel trådte i kraft. Effekten på lønnen af den øremærket barsel for både mødre og fædre er samlet set signifikant forskellig fra 0. 

Målt for hver enkelt måned efter barnets fødsel er lønnen signifikant højere for mødrene fra 7. til og med 11. måned efter barnet er født sammenlignet med mødre før reformen og for fædrene er lønnen signifikant negativ i 9. til 11. måned efter barnet er født sammenlignet med fædres løn i samme måneder efter barnets fødsel før reformen.

De 9 ugers øremærket barsel til fædre har næsten ikke påvirket mødres og fædres pensionsbidrag i det første år af barnets liv. Mødres og fædres samlede pensionsbidrag 1 år efter barnet er født er ikke signifikant forskellig fra pensionsbidragene for mødre og fædre til børn født før reformen. 

Effekten af den øremærket barsel er dog signifikant forskellige fra 0 for pensionsbidraget for mødrene i 9. og 10. måned efter barnet er født. For fædre er pensionsbidraget signifikant negativt i 10. til 12. måned efter barnet er født sammenholdt med fædre til børn født et år før reformen. Det kan hænge sammen med, at nogle fædre benytter den øremærkede barsel og modtager barselsdagpenge, men ikke får løn eller pension.

Bilag. Gennemsnitlig løn og pensionsindbetalinger pr. måned

Figur 4 viser udviklingen i månedslønnen før og efter fødslen af første barn for forældre til børn født 2/8-22 til 31/12-2.

Figur 5 viser udviklingen i indbetalingerne til arbejdsmarkedspension før og efter fødslen af første barn for forældre til børn født 2/8-22 til 31/12-2.