Lav ulighed i pensionssystemet i dag og i fremtiden

Pensionssystemet bidrager til, at indkomstulighed blandt pensionister i Danmark er forholdsvis lav og lavere end for resten af befolkningen. Kombinationen af en universel folkepension og supplerende udbetalinger fra egne opsparede pensioner understøtter en relativ lav indkomstulighed blandt pensionister. Det gør sig gældende i dag, og det gør sig også gældende i fremtiden i det modnede pensionssystem, hvor udbetalinger fra egne pensioner udgør en større andel af indkomsten som pensionist.

Udviklingen i udbetalingerne fra egne pensioner har isoleret set reduceret indkomstuligheden blandt pensionister over de seneste tyve år. Selvom pensionsformuerne vokser meget frem mod 2050, vil indkomstuligheden blandt pensionisterne blive fastholdt på lavt niveau. Faktisk falder andelen af pensionsformuen blandt de 10 pct. mest formuende. Rapporten benytter en ny fremskrivning på individniveau fra DREAM-gruppen, som for første gang giver et detaljeret billede af modningen af pensionssystem.

Hovedkonklusionerne er:

• Udbetalinger fra egne opsparede pensioner fylder gradvist mere og mere i den samlede indkomst som pensionist. Det er særligt faglærte personer og personer med en kort videregående uddannelse, som gradvist får væsentlig større pensionsformuer, efter de også er blevet omfattet af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. 
• I løbet af de seneste tyve år er indkomstuligheden, målt ved Gini-koefficienten, steget blandt pensionister. Det skyldes alene, at flere pensionister har en arbejdsindkomst ved siden af pensionen. Men stigningen er mindre end for befolkningen som helhed. Gini-koefficienten målt ved ækvivalerede disponible indkomster er i 2018 0,24 for pensionister og 0,29 for hele befolkningen.
• Det er særligt udbetalinger fra egne opsparede pensioner, der isoleret set har mindsket indkomstuligheden blandt pensionisterne. Udbetalingerne fra egen pension har isoleret set reduceret Gini-koefficienten med 0,03 point. Når flere får større pensionsudbetalinger, bliver indkomstforskellene og dermed den målte indkomstulighed bandt pensionisterne mindre.
• Modningen af pensionssystemet kommer til udtryk ved, at formuerne vokser relativt mest for dem, som historisk har haft de laveste pensionsformuer. Det betyder, at spredningen i pensionsformuerne bliver mindre i fremtiden. De 10 pct. med de største pensionsformuer blandt befolkningen med op til ti år til pension har i dag ca. 40 pct. af pensionsformuen. I 2050 falder det til 25 pct. af pensionsformuen.
• Det understøtter en relativt lige indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister og fastholder den lave indkomstulighed blandt pensionister frem mod 2050.
• Samtidig stiger befolkningens uddannelsesniveau også de kommende årtier. Der bliver færre ufaglærte og faglærte og flere med en videregående uddannelse. Et højere uddannelsesniveau betyder højere indkomster i befolkningen og dermed også større pensioner.
• Større pensionsformuer betyder, at en større del af indkomsten som pensionist i fremtiden udgøres af udbetalinger fra egne pensioner. Udbetalingerne fra egne opsparede pensioner udgjorde i 2000 ca. 25 pct. af den samlede pension. I dag udgør udbetalinger fra egne pensioner 30 pct. af pensionerne, og i 2050 vil udbetalingerne udgøre ca. 40 pct. af pensionsindkomsten. Folkepensionen vil i 2050 udgøre ca. 50 pct., mens de sidste 10 pct. udgøres af ATP.