Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Der er knap 66.000 danskere mellem 18 og 59 år, der har været ude for en invaliderende arbejdsulykke eller er ramt af sygdom som gør, at de ikke kan arbejde. De modtager en løbende ydelse fra deres forsikrings- eller pensionsselskab. I alt udbetaler selskaberne 5,4 mia. kr. om året til personer med nedsat arbejdsevne. 

Dækningen ved nedsat arbejdsevne er en vigtig del af de fleste danskeres pensionsordning og viser, at forsikring- og pensionsbranchens ydelser er et vigtigt supplement til de offentlige, skattefinansierede ydelser. Af de 187.000 personer, som modtager offentlig førtidspension, modtager 39.000 – eller mere end hver femte – også en løbende ydelse fra deres forsikrings- eller pensionsselskab. Samtidig betyder modregningsregler, at udbetalingerne ved nedsat arbejdsevne aflaster de offentlige finanser. Denne aflastning fortsætter efter pensionsalderen, fordi pensionsselskabet fortsætter med at indbetale til pensionsordningen, så der også opnås en passende dækning efter folkepensionsalderen (bidragsfri dækning). Skønsmæssigt hensætter selskaberne omkring 2 mia. kr. årligt til bidragsfri dækning. Samlet set betaler og hensætter pensions- og forsikringsselskaber således ca. 7,5 mia. kr. om året til personer med nedsat arbejdsevne.

Denne rapport undersøger socioøkonomiske forskelle og ligheder mellem tre grupper med nedsat arbejdsevne:

• 39.000 personer, der både får offentlig førtidspension og en løbende nedsat arbejdsevne ydelse fra deres forsikrings- eller pensionsselskab (NAE+FØP-modtagere). Det er personer uden for arbejdsstyrken.
• 27.000 personer, der alene får en ydelse pga. nedsat arbejdsevne fra deres forsikrings- eller pensionsselskab (NAE-modtagere). De er typisk delvist i beskæftigelse eller midlertidigt ude at stand til at arbejde, hvorfor de har ret til en nedsat arbejdsevne ydelse.
• 148.000 offentlige førtidspensionister, der alene modtager den offentlige ydelse (FØP-modtagere). De er uden for arbejdsstyrken og vil ofte ikke have en pensionsordning, der kan give ret til nedsat arbejdsevne ydelse.

Rapporten viser, at de tre grupper adskiller sig fra hinanden på en række områder før og efter folkepensionsalderen.

• Pensionsudbetalinger udgør i gennemsnit 170.000 kr. for FØP-modtagere i 2012. Hele beløbet består af offentlig pension. NAE+FØP-modtagere har i gennemsnit 230.000 kr. i pensionsudbetalinger. Heraf udgør ydelsen ved nedsat arbejdsevne 85.000 kr. og offentlig førtidspension 145.000 kr. NAE-modtagere får i gennemsnit 80.000 kr. i kompensation for nedsat arbejdsevne, som supplement til erhvervsindkomsten. For denne grupper er den samlede indkomst således ikke forskellig fra den øvrige befolkning i den erhvervsaktive alder.
• Langt flere NAE-modtagere og NAE+FØP-modtagere har i årene forud været i beskæftigelse sammenholdt med FØP-modtagere. Blandt NAE-modtagerne er 90 pct. erhvervsaktive året før. 40 pct. af NAE+FØP-modtagere er erhvervsaktive året før. For nye FØP-modtagere i 2012 er det tilsvarende 20 pct., der er erhvervsaktive året før.
• NAE- og NAE+FØP-modtagere har stort set samme uddannelsesniveau som resten af befolkningen, mens 3 ud af 4 førtidspensionister er ufaglærte. Det er dobbelt så mange som i den øvrige befolkning.
• For alle tre grupper er der en lille risiko for at opleve et stort fald i indkomst, når de bliver folkepensionister.

De væsentligste forskelle mellem grupperne er, at NAE- og NAE+FØP-modtagere har haft en større tilknytning til arbejdsmarkedet og derfor typisk er berettiget til en nedsat arbejdsevne ydelse fra et forsikrings- eller pensionsselskab, hvilket ikke er tilfældet for FØP-modtagere. NAE+FØP-modtagere får mindre i førtidspension, fordi nedsat arbejdsevne eller samlevers indkomst modregnes i førtidspensionen. NAE+FØP-modtagere finansierer således i højere grad sig selv og er i mindre omfang afhængig af offentlige ydelser. NAE-modtagere har forsikret sig mod nedsat erhvervsevne uden at modtage offentlig pension.

Forsikringer mod nedsat arbejdsevne er typisk indrettet, så den enkelte kompenseres økonomisk svarende til den hidtidige erhvervsindkomst. 

Endvidere er bidragsfri dækning en ekstra forsikring, der sikrer, at der også opnås en passende dækning efter folkepensionsalderen. Rapporten beskriver i afsnit 3 forskelle og ligheder mellem de tre grupper og øvrige 18-59-årige, mens afsnit 4 fokuserer på forskellene blandt de 65-årige efter overgang til folkepension.