Grøn omstilling af personbiler i Danmark

Indledning og sammenfatning

Transportsektoren i Danmark står for over 1/4 af den samlede CO2-udledning i Danmark, derfor har den grønne omstilling af transporten stor betydning for, om Danmark når 70 pct. målsætningen i 2030. Udledningerne fra personbiler står for over halvdelen af transportens udledninger. Denne analyse har derfor et specifikt fokus på personbiler og undersøger brændstofeffektiviteten samt CO2-udledningen i forhold til benzinbiler og elbiler. Den politiske målsætning om 1 mio. elbiler i 2030 betyder, at elbiler på det tidspunkt vil udgøre omkring 1/3 af bilbestanden. Derfor kan der være behov for initiativer, som øger tempoet i den grønne omstilling. Samtidig diskuteres det i bilbranchen, at der også er behov for at reparere eksisterende biler, frem for at skrotte dem, fordi det er mere bæredygtigt. Men det er ikke nødvendigvis altid mere bæredygtigt at reparere en bil, som får en skade. Dette vil ofte afhænge af hovedsageligt bilens alder, hvorved det kan være mere bæredygtigt at udskifte bilen til en model, som udleder mindre CO2.

Formålet med denne rapport er at beskrive de forudsætninger og betingelser, som er afgørende for, om man bør reparere en bil eller skifte den ud, hvis målet er at minimere den samlede CO2-udledning. Analysen tager således alene udgangspunkt i CO2-udledninger og ikke økonomiske forhold.

Generelt udleder nye bilmodeller mindre CO2 ved kørsel. Brændstofeffektiviteten på fossilbiler er blevet forbedret de sidste mange år, og der er kommet elbiler til, som klassificeres som nul-emissionsbiler. Med udgangspunkt i denne udvikling viser rapporten, at det ofte vil være optimalt at udskifte eksisterende fossilbiler tidligere end tidspunktet, hvor bilen ikke kan køre længere, hvis målet er at minimere CO2-udledingen. Dette resultat har også betydning, når man skal vurdere, om det er bedst at reparere eller udskifte en bil, hvis målet er at minimere CO2-udledningen over bilens levetid. Det vil fx ofte minimere CO2-udledningen, hvis en bil udskiftes i stedet for at blive repareret, hvis bilen er tæt på det tidspunkt, som minimerer CO2-udledningen over bilens levetid. Beslutningen afhænger af, hvor meget CO2 en reparation udleder inkl. CO2-aftrykket fra reservedele.

Resultaterne i denne rapport kan ikke direkte anvendes i praksis, da den optimale beslutning både afhænger af den konkrete bil samt den konkrete bil man evt. vil skifte til. Det er derimod hensigten, at resultaterne giver nogle overordnede retningslinjer, som man bør lægge til grund ved beslutninger om reparation eller udskiftning, hvis man ønsker at reducere CO2-udledningen. Der tages højde for hele bilens levetid, dvs. CO2 forbundet med produktion, udledninger forbundet med kørsel samt udledninger forbundet med service og vedligehold. Det omfatter også CO2-udledninger uden for Danmarks grænser, da produktionen sker i udlandet. 

Resultaterne er baseret på forsimplede modelberegninger, som er tilpasset danske forhold. Udgangspunktet er at måle CO2-udledningen fra ‘vugge-til-grav’ for personbiler og bruge de oplysninger til at bestemme det optimale udskiftningstidspunkt for fossilbiler og elbiler. Det optimale udskiftningstidspunkt er afgørende for, hvordan man bør handle, hvis en bil får en skade, der skal repareres. Der findes imidlertid ikke data for CO2-aftrykket for reparationer, og det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvilke skader som er bæredygtige at udbedre frem for at skifte bilen ud.
 
Rapporten viser

• Transportsektoren stod i 2021 for 27 pct. af den samlede CO2-udledning i Danmark. Det er ekskl. CO2-aftryk fra produktion af køretøjerne og reservedele i udlandet. Den seneste energifremskrivning peger på, at udledningerne fra transportsektoren vil falde med 35 pct. frem mod 2035. Transportsektoren har som en af få sektorer, ikke formået at sænke CO2-aftrykket i forhold til niveauet i 1990.
• En del af forklaringen er, at omstillingen af bestanden af personbiler sker relativt langsomt. Det er selvom 22 pct. af alle nyregistrerede biler i Danmark i 2022 var elbiler. Men nysalget udgør kun omkring 1/3 af det samlede bilsalg, mens brugtvognssalget udgør den resterende del. Og i brugtvognssalg udgør elbiler fortsat alene 6 pct.
• En hurtigere omstilling kræver en stor import af nye biler, som udleder CO2 fra produktionen. Det kan dog føre til samlet lavere CO2-udledning, hvis de nye biler udleder væsentligt mindre CO2 ved kørsel end biler i den eksisterende bilpark. Alternativt kan man spare CO2 fra produktionen af nye biler ved at holde den eksisterende bilpark kørende længere.
• Resultaterne i denne rapport viser, at for en gennemsnitlig benzinbil i Danmark bør man skifte den ud med en tilsvarende, ny benzinbil, som udleder mindre CO2, med en frekvens på ca. 13 år set over en periode på 30 år. Det betyder også, at hvis bilen er mere end 13 år bør man ikke reparere, men skifte ud, hvis den fx får en skade.
• Beregningerne i denne rapport benytter nye data. Det betyder, at står valget mellem en benzinbil og en elbil, så er den samlede CO2-udledning over levetiden for en elbil – inkl. produktion – så meget mindre, at man bør udskifte selv nye benzinbiler til elbiler. 
• Elbiler udleder ikke CO2 ved kørsel udover udledninger forbundet med service og vedlighed. Derfor reducerer det CO2-udledningen, hvis en elbil kører så længe som muligt. Det betyder også, at man bør udføre relativt omfattende reparationer – målt i CO2-udledning – på elbiler for at holde dem kørende så længe som muligt. Det er under forudsætning af, at bilen kan lades med grøn strøm, og at batteriet lever op til de standarder, som de nyeste studier på området indikere er den forventede levetid for elbilbatterier.