Reparationsgrænsen kan understøtte den grønne omstilling

Reparationsgrænsen kan understøtte den grønne omstilling

Reparationsgrænsen er en del af registreringsafgiftsloven og skal sikre mod, at de høje bilafgifter ikke fører til bilreparationer, som ikke er samfundsøkonomisk rentable. Den seneste omlægning af registreringsafgiften i 2020, som understøtter en grøn omstilling af bilparken, er imidlertid ikke overført til reglerne for reparationsgrænsen. 

Hvis reparationsgrænsen indrettes, så den afspejler registreringsafgiften, vil det både være bedre samfundsøkonomisk og understøtte den grønne omstilling. For eksempel er det samfundsøkonomisk optimalt at fjerne reparationsgrænsen for el-biler, som ikke er afgiftsbelagte. Det vil sikre, at flere elbiler bliver repareret i stedet for at blive erklæret totalskadet. Det er godt for klimaet, fordi klimaaftrykket kommer fra produktionen, men ikke fra brugen af elbiler. 

Analysen viser, at

• Registreringsafgiftssystemet er med Aftale om Grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020 omlagt, så reglerne i højere grad understøtter den grønne omstilling af transportsektoren. Der er indført afgifter, som følger bilernes CO₂-udledning. Der er samtidig indført et bundfradrag samt fradrag for lav- og nulemissionsbiler.
• Reparationsgrænsen, som udtrykker den maksimale reparationsomkostning, er 75% af handelsprisen for en personbil, før den får en skade, men ikke afstemt med bilernes forskellige afgiftsindhold.
• En differentieret reparationsgrænse, som varierer med afgiftsindholdet, er samfundsøkonomisk bedre og understøtter i højere grad den grønne omstilling, fordi den vil afspejle de politiske klimahensyn i registreringsafgiftssystemet.
• Den gældende reparationsgrænse, som ikke tager hensyn til afgiftsfri nulemissionsbil, betyder, at nulemissionsbiler ikke må blive repareret op til handelsværdien, selvom det både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk er optimalt.