Sammenhæng mellem afkast og investeringsomkostninger
Denne analyse undersøger sammenhængen mellem afkast og investeringsomkostninger for markedsrenteprodukter i danske pensionsselskaber 2012-2018
Sammenhæng mellem afkast og investeringsomkostninger
Denne analyse undersøger sammenhængen mellem investeringsafkast og investeringsomkostninger for markedsrenteprodukter i danske pensionsselskaber over perioden 2012-2018 på baggrund af oplysninger fra sammenligningstjenesten Fakta om Pension. Fakta om Pension er baseret på oplysninger om historiske afkast og omkostninger for en række kundeprofiler for pensionsselskaber i Danmark.
Hvis kapitalforvaltningen i pensionsbranchen er effektiv, vil højere investeringsomkostninger i nogle selskaber afspejle, at en aktiv investeringsstrategi er forbundet med højere omkostninger, som også resulterer i et højere bruttoafkast. Tilsvarende findes der selskaber med passiv investeringsstrategi med lavere omkostninger, men også et lavere bruttoafkast.
Det afspejler en ligevægt, hvor begge strategier kan eksistere side om side, idet mer-afkastet ved den aktive strategi opvejes af den ekstra omkostning. I den situation er afkastet før fradrag af omkostninger (bruttoafkastet) korreleret med omkostningerne. Tilsvarende er nettoafkastet – defineret som afkastet fratrukket investeringsomkostninger – i den situation ikke korreleret med investeringsomkostningerne.
Resultaterne i analysen indikerer, at kapitalforvaltningen i pensionsbranchen er effektiv. For det første kan det ikke afvises, at nettoinvesteringsafkastet og investeringsomkostninger for markedsrenteprodukter er ikke korrelerede. Estimatet, der udtrykker sammenhæng mellem nettoafkast og investeringsomkostninger, er tæt på 0 og insignifikant i den foretrukne model. For det andet er der en positiv korrelation mellem bruttoafkastet og investeringsomkostninger. Korrelationen mellem bruttoafkastet og investeringsomkostninger er 0,4 i den foretrukne model og 95% konfidensintervallet er [0,1;0,7]. Det er en relativ svag positiv korrelation, og det afvises, at estimatet er 1.
Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med resultaterne. Det skyldes blandt andet, at datagrundlaget er begrænset.
Sammenhæng mellem afkast og investeringsomkostninger

Vil du vide mere?
Så kontakt gerne vores ekspert
Andreas Østergaard Nielsen
Underdirektør
Relaterede links