Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2010
Rapporten afdækker forskelle i kommunernes tilkendelser af førtidspension og fleksjob og kvantificere forbedringspotentialet, hvis sagsbehandlingen i alle kommuner svarede til de bedste. Med andre ord måles potentialet ved at udbrede, hvad der kan karakteriseres som best practice.
Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2010
Kommunerne benchmarkes overfor hinanden ved at sammenholde den faktisk andel af borgerne i kommunen, der får tilkendt førtidspension eller visiteres til fleksjob, med den forventede andel. De kommuner, der falder bedst ud i benchmark-analysen, er de, der tilkender færrest førtidspensioner eller fleksjob i forhold til det forventede niveau.
Analysen viser:
- De bedste 10 pct. af kommunerne tilkender 20 pct. færre førtidspensioner eller fleksjob end forventet.
- Hvis alle kommuner havde samme tilkendelsespraksis som de bedste 10 pct., ville der være 45.000 færre tilkendelser af førtidspension eller fleksjob i perioden 2003-2010.
- De kommuner, der klarer sig godt i benchmark-analysen, findes i hele landet, men der er en tendens til, at flere er placeret i Region Hovedstaden.
- Både før og efter kommunalreformen tilhører Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Vallensbæk og Dragør de ti bedste kommuner.
- Omvendt er der en række kommuner, der både før og efter kommunalreformen i 2007 klarer sig dårligere end forventet. Både før og efter kommunalreformen er Aarhus, Herning, Ringkøbing-Skjern (Ringkøbing og Skjern før 2007), Billund og Ringsted blandt de ti dårligste kommuner.
- Der er ikke tydelige tegn på, at sagsbehandlingspraksis ændres som følge af strukturreformen i 2007, hvor en række kommuner blev lagt sammen.
- Der er ikke tegn på, at de kommuner, som tilkender relativt få førtidspensioner og fleksjob i forhold til forventet, oplever en relativt større gruppe langvarigt offentligt forsørgede på kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse. Den strammere kommunale tilkendelsespraksis på området for førtidspension og fleksjob er således ikke kun en omplacering af personer til andre offentlige ordninger.
- Når der ikke er tegn på omplacering mellem offentlige ordninger, betyder det, at forbedringspotentialet ved at udbrede best practise er stort.
- Givet det store forbedringspotentiale har det værdi at undersøge, hvad de bedste kommuner gør og udbrede det til resten af landet
Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2010

Vil du vide mere?
Så kontakt gerne vores ekspert
Andreas Østergaard Nielsen
Underdirektør
Relaterede links