Tvangshævede pensioner blandt kontanthjælpsmodtagere

Det kan have store konsekvenser for levestandarden som pensionist, hvis man kun har folkepensionen og ATP at leve af. Det kan blive konsekvensen for kontanthjælpsmodtagere, som kan blive tvunget til at hæve deres pension i utide. Når hele eller dele af pensionen bliver hævet før pensionsalderen, mister kontanthjælpsmodtagerne pensionen, som med renters rente skulle have sikret forsørgelsen til alderdommen. Tilmed skal man betale en ekstra høj strafafgift på 60 pct. af pensionen, fordi den hæves i utide. Mange må derfor starte forfra med at spare op til pension – og ofte kun 5-10 år før folkepensionsalderen. De når ikke at få sparet det hele op igen. Det bliver økonomisk sværere for dem at forlade arbejdsmarkedet, hvis de tidligere har fået deres pensionsopsparing tvangshævet.

I 1998 blev der indført krav om, at kontanthjælpsmodtagere efter seks måneder skal hæve og forbruge deres pensionsopsparing, der overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller eller samlevere. Man kan først få kontanthjælp igen, når pengene er forbrugt.

Denne analyse belyser, hvor mange der bliver tvunget til at hæve deres pension, hvor mange penge som hæves, og det undersøges, hvad der karakteriserer disse personer.

Notatet viser

• Det skønnes, at omkring 1.000 personer hævede i perioden 2017-2019 i alt 200 mio. kr. i pensioner, der var tiltænkt alderdommen. Heraf blev 110 mio. kr. betalt i afgifter til staten.
• I gennemsnit har hver person hævet 180.000 kr. Det svarer til halvdelen af deres samlede pensionsformue.
• Der tegner sig et billede af, at gruppen, som bliver tvunget til at hæve deres pensioner i utide, er en særlig gruppe, der ikke ligner de øvrige kontanthjælpsmodtagere.
• Kontanthjælpsmodtagere, der hæver deres pension i utide, er typisk personer i aldersgruppen 40-60 år. Deres gennemsnitsalder er 48 år, mens de øvrige kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit er 36 år.
• De har modtaget kontanthjælp i relativt kort tid sammenlignet med de øvrige kontanthjælpsmodtagere. Det kan hænge sammen med, at de efter 26 uger på kontanthjælp kan tvinges til at hæve deres pension og først få kontanthjælp igen, når de har levet af pensionspengene.
• Det er personer, som har haft en større tilknytning til arbejdsmarkedet end andre kontanthjælpsmodtagere. Deres anciennitet på arbejdsmarkedet er ca. dobbelt så høj som for andre kontanthjælpsmodtagere.
• Den pension, som kontanthjælpsmodtagerne hæver i utide, er højere jo ældre personerne er. Det kan skyldes, at bundgrænsen på 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefælle/partner) betyder, at dem, der har sparet mest op, rammes hårdest. Det har den ulempe, at det er de personer, som har færrest år til pension, som oplever de hårdeste konsekvenser af kontanthjælpsreglen. De har tilmed færrest år tilbage til at forsøge at genskabe deres pensionsopsparing.